Foto: Instagram, Allover Press, PR
Trends

Fokus på transkønnede: Moden, film og TV går forrest

af Stine Braunschweig 19/06/2015
Den meget vigtige debat om det at være transkønnet får i øjeblikket stor anerkendelse og opmærksomhed. Det skyldes blandt andet, at både film, TV og moden er gået i spidsen for nedbrydningen af stereotype og negative opfattelser af transkønnede.

”At vi lever i en tid, hvor individet er i centrum, burde ikke komme bag på nogen, for i dag bestemmer man selv, hvem man er. Også sit køn.”

Sådan indledes Tina Jøhnk Christensens artikel ”Boy, You’ll be a woman soon” i maj-nummeret af ELLE. Og det må i høj grad siges at være udgangspunktet for den aktuelle debat om transkønnede, betegnelsen intetkøn og at køn og identitet er mere nuancerede begreber end muligvis først antaget.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Se traileren til Caitlyn jenners dokumentarserie 'I Am Cait'

I Sverige kan man være ’høn/hen', som er en neutral kønsbetegnelse, og i Danmark er det muligt at skifte køn rent juridisk, det vil sige at skifte sit CPR-nummer, uden at skulle have gennemgået en kønsskifteoperation først.

Det er i høj grad i modebilledet, i filmens og i TV-seriernes verden, at aftabuiseringen af det at være transkønnet finder sted. Netop det stærke fokus på debatten er med til at afvise mange af de negative opfattelser af og stereotype holdninger til transkønnede, som har været meget udbredte i samfundet. Når man er en del af en minoritet, kan det være svært at finde styrke til at stå frem og stå ved, den man er, for risikoen for at blive mødt med fordomme og stereotype opfattelser af, hvad det vil sige at være transkønnet, kan være stor.

Derfor er det vigigt, at store brancher som moden, film og TV, som har stor indflydelse og påvirkning på mennesker, går forrest i kampen for transkønnedes rettigheder.

De transkønnede modeller Andreja Pejic og Lea T har begge haft stor indflydelse på debatten. Lea T har blandt andet været kampagneansigt for Givenchy og ligeledes brandets kreative direktør Riccardo Tiscis muse. Pejic beskriver sig selv som akønnet model – hun lever imellem han- og hunkønnet – og har gået shows for både herre- og damekollektioner for Jean-Paul Gaultier.

Læs også: Josephine Skriver: Sådan er det at være regnbuebarn

Filmen The Danish Girl med Eddie Redmayne i hovedrollen som danske Lili Elbe/Einar Wegener, der i 1931 var den første mand i verden, der kirurgisk skiftede køn.

Prisvindende serier som Orange is the New Black og Transparent har ligeledes haft stor indflydelse på debatten om transkønnede og det at gå i mod klassiske transkønnede stereotyper. Laverne Cox, der både er og spiller transkønnet i Orange is the New Black kæmper til daglig aktivt for transkønnedes rettigheder, og i Transparent portrætteres karakteren Maura Pfefferman, spillet af Jeffrey Tambor, der er født som mand, men som sent i sit liv står frem som kvinde.

Senest er det Caitlyn Jenner, der med sin forside, fotoserie og unikke feature i Vanity Fair har været med til at stille skarpt på de transkønnedes rettigheder og grundlæggende det at føle, at man er født i en forkert krop. Caitlyn får endda sit eget dokumentarshow på E!, hvor hun vil fortælle om sit liv som transkønnet og det endelig at føle sig som sig selv.

Læs også: Uffe Buchard: Moden er altmodisch

Det øgede fokus på debatten fra nogle af de mest indflydelserige institutioner, som moden, film og TV er, er et stort skridt på vejen i kampen for transkønnedes rettigheder og på hele opfattelsen af, hvad det vil sige at være født i den forkerte krop. For vi, mænd som kvinder, er hvem, vi vælger at være, og det er ikke længere det, vi mellem benene er født med, der definerer os.

Se et par af de nævnte transkønnede personligheder fra modens, filmens og TV’ets verden, der sætter fokus på transkønnede i et mere nuanceret og positivt perspektiv, i galleriet.

Psst… Brug pilene i galleriet eller ’swipe’ dig igennem.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her