En hilsen fra chefredaktricen: "Vi har det hyggeligt, mor..."

Tekst: Cecilie Ingdal
 
… siger min treethalvtårige datter, når vi sidder på stuegulvet i en solskinstråle og spiller memory, eller når hun søndag morgen guffer sit kanelbrud i sig, eller når vi ved puttetid ligger i hendes seng med dynen omkring os og læser God jul Cirkeline for sådan ca. 117. gang (jeg kan i øvrigt afsløre, at det stadig sner juleaften i Cirkelines verden). Og når hun udtaler ordet ’hyggeligt’, smiler hun let, mens hun skutter sig lidt for ligesom at vise stemningen omkring begrebet. At det er mere end bare et ord. Og selv om vi forældre jo aldrig som sådan har defineret ordet ’hygge’ for hende, rammer hun det jo spot on.
 
Måske fordi hygge er en del af den danske dna, og dermed – som vores svenske ELLE-journalist, Jenny Tzakova, beskriver på side 30 – at ’hygge’ er en selvfølge for os danskere, men et mystisk koncept for alle andre. Men altså ikke mere mystisk end at begrebet i disse år vækker fascination og nysgerrighed verden over. 
 
Smugkig i det nye ELLE, der er på gaden fra 29. juni her
 
For det lader til, at den skandicool bølge bliver ved med at bruse med sin vesterhavskraft. Det begyndte med møbeldesign og arkitektur, gik videre til tv-serier, mad og cykling, og lige nu er især bæredygtighed og altså ’hygge’ det, der er med til at sætte Danmark og danskerne på verdenskortet – selv om finnerne prøver at vippe os af skanditronen med deres sisu, og svenskerne med deres lagom. Det kan de glemme. Der laves tv-programmer, publiceres artikler og bøger om begrebet hygge, ligesom du kan få hygge på duftlys og T-shirts eller sågar en ’hyggebowl’, som det cool londonske grødsted Grains26 serverer (og varmt anbefaler). Den smager nu også … øhm … hyggeligt.
 
I denne sommerudgave af ELLE har vi derfor valgt at vende blikket indad og sætte tempoet på slow – fremfor rettet ud mod verden og dens hektiske liv. For selv om vi ikke kunne dy os for at tage et smut til Nooras, Sanas, Isaks og Evas hjemby også (tjek side 132), skal det handle om os selv, vores vidunderlige land og alt det, der indrammer danskhed. Som nu Helena, som ELLEs Anne P. har girlcrushet på, siden hun så hende påføre en rød læbestift på en natklub i 1990’erne; læs hendes interview med modelikonet på side 26. Tjek også de bedste A/W 2017-looks fra de danske designere, mød skjortedesigneren, der er uundgåelig lige nu (vi drømmer om heeele hendes skjortegarderobe), og mød ikke mindst Cirkeline … Ja, Cirkeline, for det blive næppe mere dansk (eller mere hyggeligt, bare spørg min datter) end den lille, fine krusedulle med sort strithår og rød, sortprikket kjole.
 
Vil du have månedens magasin før alle andre? Køb abonnemet på ELLE fra kun 228 kr. (inkl. "CabarELLE" iPhone cover)
 
ELLEs Malou Wedel Bruun har interviewet den klan af cool kvinder, der lever i hendes ånd; fra hendes skaber, Hanne Hastrup, til Hannes barnebarn Coco O. Lav et glas lemonade, smæk benene op og glæd dig til at opleve de seje damer på side 54.
 
Rigtig god sommer – og GOD læselyst,
I galleriet nedenfor kan du se Cecilies augustfavoritter
 

En hilsen fra chefredaktrice: "Vi har det hyggeligt, mor..."

 
ELLEs august-magsin er på gaden fra 29. juni til 27. juli
 

Relaterede artikler