En hilsen fra chefredaktricen: Den gode gæst
Foto: Sean McMenamy
Trends

En hilsen fra chefredaktricen: Den gode gæst

af Kathrine Rahbek Lindholm Stentebjerg 26/10/2016
ELLEs decembernummer er på gaden torsdag d. 27. oktober, og ELLEs chefredaktrice Cecilie Ingdal glæder sig til at byde dig velkommen til den store festsæson på ELLE. Og ikke nok med det, så får du også det helt nye Dossier magasin sammen med månedens magasin - ELLEs nye livsstilsmagasin til mænd.

Tekst: Cecilie Ingdal

De internationale modeuger er veloverståede for denne gang (GLÆD jer til et smukt 2017-forår), og for ELLEs ukuelige modeteam og mig har det været en tidlig julegave. Vi føler os privilegerede over at have et job, hvor vi som få udvalgte oplever modeverdenen på helt tæt hold og efterfølgende fortolker, oversætter og bearbejder det, vi har oplevet, for at kunne formidle det til alle jer – vores læsere.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Men en ting er alle de fristende rober på catwalken, en anden grund til, at vi ELLEsker modeugerne, er alt det, der foregår omkring et show. Det er et kæmpe menageri, der stables på benene, for bare 12-18 minutters showtime. Der bygges kulisser som Tommy Hilfigers ’Tommy Pier’, som var et gennemført tivoli i New York, og Célines sænkede zinklofter med lysstofrør og en gennemsigtig ’plexi glasslange’ på catwalken i Paris for slet ikke at tale om Chanels ’Bigdata-invasion’, hvor Grand Palais var bygget om til en gigantisk computercentral. Alt sammen med modeller, der fittes og koreograferes, så de udtrykker præcis, hvad modehuset ønsker.

Og så er der gæsterne. For de inviterede bruger i den grad også tid på sig selv inden et show. De gør sig umage for at vise deres begejstring og respekt for modehuset og for at leve op til invitationen (og måske for at blive set og anerkendt af streetstylefotografernes linse, men det er en anden sag…). Og det er derfor et helt show i sig selv at opleve det, der foregår uden for showvenue, når gæsterne ankommer. Vi har sagt og skrevet det før, men at opleve gæsterne til et modeshow er ikke bare interessant pga. virakken med inviterede celebs og presse, påfuglene og fotografernes kamp om det bedste billede, men i den grad også, fordi vi som modenørder rent faktisk ser kollektionen ’leve’. For de hardcore fans – og dem er der ofte mange af – hopper naturligvis i den nyeste kollektion fra den pågældende designer. Så næste gang du skal til New York, London, Milano eller Paris, så prøv at time det med en modeuge og opsnap, hvor showene foregår. Det er gratis modefest og kvalitetsteater og (næsten) bedre end at gå i butikker.

I denne udgave af ELLE lægger vi op til lidt af det samme, her hvor vi går årets store festsæson i møde. For uanset om du inviterer og skaber rammerne eller er gæst og skaber indholdet, handler det om at gøre sig umage. Af lyst og af respekt. Du behøver måske ikke at gå helt så langt som den prisvindende makeupartist Anne Staunsager, der på side 158 viser makeupkunst med glimmer i alle afskygninger, men du kan lade dig inspirere til at give den lidt mere gas med penslerne. Måske er det også tid til en ny kjole (ja, ikk’?) – bare rolig, ELLEs modeteam har fundet sæsonens smukkeste, som du slet ikke kan lade være med at danse i – og så har vi mødt tre begavede og stilige venindegrupper, der i den grad forstår at skabe magiske sammenkomster. Sådan nogen, som man bare godt gad at være inviteret med til. Heldigvis tager de os i dette nummer med på hhv. bodega, rundt om spisebordet og på vej ud ad døren, og – apropos virakken omkring modeshowene – inspiration koster jo ingenting.

God fest og god læselyst,

Cecilies signatur

I galleriet nedenfor kan du se Editor-in-Chief, Cecilie Ingdals december-favoritter, måske er en af dine næste favoritter iblandt?

ELLE & Dig

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her