Foto: All Over Press
Trends

ELLE interviewer: Caroline de Maigret

af Redaktionen 4/02/2016
Torsdag den 4. februar 2016 udkommer oversættelsen af bogen How to Be Parisian Wherever You Are, som det stilikon Caroline de Maigret er medforfatter til. I den anledning bringer vi her på ELLE.dk et eksklusivt interview med den chikke parisienne, som vi mødte i Berlin...

I dag, torsdag den 4. februar 2016, udkommer oversættelsen af bogen How to Be Parisian Wherever You Are, som model og stilikon Caroline de Maigret er medforfatter til.

Her på ELLE.dk har vi har været så heldige at lokke lidt ekstra tips ud af den evigt cool parisienne, da vi mødte hende i Berlin i forbindelse med Zalandos Share Your Style A/W 2015-kampagne, som hun var en del af.

Læs interviewet med Caroline de Maigret her:

Du har fået spørgsmålet 100 gange før, men hvordan beskriver du din egen stil?

Nej, nej, det er første gang, jeg får det spørgsmål … men jeg har fået det indsnævret nu til rock and roll, androgyn, ubesværet men stadig chik.

Hvad synes du, definerer god stil?

For mig er det en der prøver – at gøre sig umage er god stil.

Hvad er dine beautyfavoritter?

Jeg bruger masser af mascara – helst Lancômes ’Grandiôse’. Derudover er jeg glad for Yves Saint Laurents ’Touche Éclat’, rød blush på stick fra Nars – faktisk er alle hans farver gode på nær orange. Pink og kirsebær-nuancer ser friskere ud på hunden, orange er god når du er 20! Til mit hår elsker jeg Leonor Greyls produkter. Bare ikke shampooen – det føles som om jeg skal vaske håret ti gange får at få den ud. Derfor bruger jeg bare en billig supermarkeds-shampoo. Én gang om ugen bruger jeg desuden en hårmaske.

Er det sandt, at du selv klipper dit pandehår?

Ja, kan du ikke se det? Det vokser jo ud så hurtigt og det er ikke alle hårartister, jeg arbejder med, som får lov til at klippe det, for nogle gange ender jeg med at se ud som Bettie Paige!

Kan du afsløre nogle af dine yndlingssteder i Paris?

Ja, jeg elsker Hotel Amour, fordi det er lige rundt om hjørnet, fra hvor jeg bor. Det er det perfekte sted at starte sin aften - de har god musik og gode cocktails. Jeg kan godt lide at spise hos Rose Bakery – det ligger også lige rundt om hjørnet fra min lejlighed. Det, de serverer, er sundt, og de har laver virkelig nogle cool og anderledes vegetarretter. Jeg elsker også Astier de Vilatte, hvor jeg køber mine tallerkener. Og så er der Buly-apoteket – det er så smukt et sted, og de har nogle rigtig lækre produkter til få penge. Det sidste sted jeg vil fremhæve må være Merci, som er en fantastisk multibrand-butik. Her køber jeg mine T-Shirts, men de har også fine smykker og lækre ting til køkkenet og soveværelset. De er virkelig dygtige til at udvælge deres ting – det er udelukkende ting, du har lyst til at tage på med det samme!

Apropos det – hvad har du så typisk på om søndagen, og hvor i Paris kan man finde dig?

Jeg har med sikkerhed T-Shirt og jeans på, for jeg har det samme på hver dag. Hvis jeg skal ud om aftenen, tager jeg måske en jakke og et par hæle på. Om søndagen har jeg dog sneakers på, og det er også den dag, hvor vi laver præcis det, min søn vil. Så typisk går vi ud og spiser frokost, cykler en tur og ser en god udstilling eller en film i biografen.

I galleriet kan du få et gensyn med Caroline de Maigret og hendes evigt chikke, cool og personlige stil!

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her