Det budskab alle overså, da Zayn og Gigi Hadid var på forsiden af Vogue

Foto: All Over Press

Få ting kan sprede harme og debat, som et lille skridt ved siden af i den verserende samfundsdiskussion omkring kønsidealer, -roller og -rettigheder. Det oplevede amerikansk Vogue, da de sendte deres augustnummer på gaden i slutningen af juli 2017.

Og det kan man undre sig over, for den første indskydelse man får, når man ser forsiden på det første efterårsnummer, er, at det kære forsidepar er materiale til en vaskeægte kiosk-basker. 

Fra det blanke omslag mødes man nemlig af et af tidens ubetinget største it-par, Zayn Malik og Gigi Hadid. Klædt i brændte sensommerfarver og lune tweedmaterialer poserer parret i en på en og samme tid intim og uskyldig omfavnelse, hvor Gigi smiler indbydende til kameraet, mens Zayn kysser hendes hals. En forside, der i sig selv ikke burde skabe andet end misundelse over de åbenlyse 'couple goals'. 

Læs også: Gigi Hadid på forsiden af første nummer af Vogue Arabia - iført slør!

Men forsiden har alligevel bragt sindene i kog hos flere køns- og samfundsdebatører, da forsidens ellers harmløse billede af de to superstjerner er ledsaget af en rubrik med teksten "A new generation of gender fluidity" (En ny generation af flydende kønsroller, red.). Det har givet bagslag for Vogue, da kritikerne mener, at blot fordi Gigi ynder at gå i boyfriend jeans og har en unisex tweed-blazer på, ikke er et symbol på, at kønsrollerne i den nye generation er ved at blive udviskede.  Vogue har som følge af debatten måtte udsende en offentlig undskyldning for fejlagtigt at promovere Zayn og Gigi som symboler på flydende kønsroller.

 

Et opslag delt af Vogue (@voguemagazine) den

13. Jul 2017 kl. 6:04 PDT

Det interessante er dog, at debatten om forsiden ligeså godt kunne have gået i en anden og langt mere positiv retning. Zayn og Gigi Hadid er nemlig ikke et hvilket som helst par. De er faktisk det første muslimske par, der er på forsiden af amerikansk Vogue. Nuvel, man kan diskutere, hvor praktiksserende religiøse de to stjerner er, men set i lyset af den udenlandsk- og særligt mellemøstfjendtlige Trumph-politik, der præger USA lige nu, bør man ikke negligere det de også symboliserer. Det er nemlig bemærkelsesværsigt, at medierne gør plads til alle, når politikerne trækker i en anden retning. Desværre druknede dét budskab i ordkløveriet omkring forstilte kønsidealer.

Særligt Vogue er kendte for ofte at bryde konventionerne for, hvem man kan sætte på forsiden, men flere andre (mode)medier har faktisk også taget bladet for munden, og bogstaveligt talt sat spot på nye normer eller aktuelle debatter med atypiske forsider.

Vanity Fair var de første til at have den transkønnede Caitlyn Jenner på forsiden og Vogue har gennem tiden løbede udvidet feltet for, hvem der kan komme på forsiden. De var blandt andet det første internationale modemagasin, der havde en sort forsidemodel (Naomi Campbell i 1987), den første plussize-model (Ashley Graham i 2017) og den første Hijab-klædte model (Halima Aden på arabisk Vogue i 2017). ELLE har desuden slået et slag for individuel skønhed og diversitet ved at booke 6 forskellige modeller til 6 forsider til ét magasin (Maria Borges, Bella Hadid, Candice Huffine, Hailey Baldwin, Jasmine Tookes og Elsa Hosk, maj 2017).  Ligeledes satte Vogue nye standarder for reality-stjernes indtog i modeverdenen med en forside med Kim Kardashian og Kanye West i 2014 i anledning af parrets bryllup.

Kim og Kanyes forside er for øvrigt den bedst sælgende Vogue-forside nogensinde, hvilket beviser, hvor stor en indflydelse reality-stjerner har i dag. De overgår blandt andre rollemodeller og ikoner som Prinsesse Diana, der med forsiden på britisk Vogue i 1981 (op til brylluppet med Prins Charles) er den 8. bedst sælgende Vogue-forside, og Michelle Obama på forsiden af amerikansk Vogue i 2012 er den tredje bedst sælgende Vogue-forsiden nogensinde.  

 

 

 

Relaterede artikler