Mode

Svenske træsko til hele verden

af Marie Louise Wedel Bruun 28/03/2011
Interview med designeren bag Swedish Hasbeens omkring H&M-samarbejdet ...

Sæt kryds i kalenderen den 20. april

Det svenske træskomærke Swedish Hasbeens blev grundlagt i 2006, da designer Emy Blixt fandt '300 smukke par træsko fra 1970'erne i kælderen under en gammel træskofabrik'. Hun overtog dem, solgte dem i Stockholm og begyndte siden at designe sine egne under navnet Swedish Hasbeens, som hurtigt blev set på stilikoner som Sarah jessica parker, kylie minogue og maggie gyllenhaal. Bare fem år senere indgår de nu i samarbejde med tøjgiganten H&M. ELLE fangede designer Emy Blixt og H&M's chefdesigner, Ann-Sofie Johansson, til nogle hurtige spørgsmål:

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Emy Blixt, designer, Swedish Hasbeens:

1. Swedish Hasbeens er et ungt mærke (bare 5 år gammelt). Hvordan føles det at være udvalgt til at samarbejde med en verdens-gigant som H&M?
Det er i den grad en stor ære, og vi kan godt lide H&M's evne til at indfange tendenser i tiden og deres demokratiske måde at få mode ud til folket.
Denne form for samarbejde skaber også en win-win-situation for alle, både H&M, vi og folk rundt om i verden, som får mulighed for at købe skoene.

2. I er kendt for jeres træsko. Hvilken H&M-pige taler I til med jeres design?
Gerne kvalitetsbevidste, modige og kreative piger med flotte ben - hvis man selv må vælge.

3. Hvordan vil I følge op på den megen omtale af jer fra april - vil I få flere forhandlere?
Vores sko kommer til at være i ca. 150 av H&M's storbybutikker rundt om i verden, hvilket giver os en fantastisk mulighed for at blive set rundt om i flere af de små hjørner i verden, som vi ikke har nået endnu.
Vi distribuerer allerede vores sko til 22 forskellige lande, men nu kommer vi frem for alt til at nå mange nye byer, hvilket er rigtig skægt.

4. I fremstiller skoene i hånden og af økologiske materialer. Kan I blive ved med det, hvis I skal være et verdens-brand?
Absolut! Det findes et enormt behov for genuint producerede sko, som er tilvirket af naturlige materialer og under ansvar. Vores tanke er at fortsætte med at skabe "Bedre sko for en bedre verden".

5. Hvem vil du gerne se i Swedish Hasbeens sko?
Gerne den danske Dronning - hun lader til at være både sjov, modig og kreativ.

6. Hvem er dine stil-ikoner (all time)?
Vivienne Westwood pga. hendes banebrydende design og fordi hun bruger sit design til at påvirke og forandre det, som er forkert i verden. Og fordi hun hilste på the British Queen uden trusser.

7. Hvilken sko fra Swedish Hasbeens for H&M er din favorit? Og hvordan vil du style den?
Så ville jeg nok vælge den lille hvide sommersandal og have den på med pastelfarvede korte bukser, hvid T-shirt og en sjov lille jakke.

Ann-Sofie Johansson, chefdesigner, H&M:

1. Hvorfor indgå samarbejde med så ungt et brand som Swedish Hasbeens?
Swedish Hasbeens produkter er for de fleste, synes vi. Det er, hvad man sætter til, som giver en personlig stil.

2. Er samarbejdet et udtryk for en stærkere nordisk profil?
Swedish Hasbeens hvide og naturfarvede sko kompletterer H&M's forårsmode med et lyst, romantisk såvel som skræddersyet look perfekt. Hele stilen føles nordisk, synes jeg.

3. Hvad opnår I som designteam ved disse samarbejder? Får I selv ny inspiration?
Vi vil hele tiden overraske vores kunder med nye produkter og ny inspiration. Vi vil også tilbyde topdesignerkollektioner til H&M-priser. Det er altid inspirerende at arbejde med eksterne samarbejdspartnere.

4. Hvad er det, Swedish Hasbeens kan, rent designmæssigt?
Deres idé bygger på et gammelt lager af 1970'er-träsko, som de fandt for nogle år siden. En kollektion fandt form med inspiration fra disse, og træskoene blev hurtigt utroligt populære verden rundt. Kanske fordi de er både bekvemme og chikke.

5. I har lige samarbejdet med elegante Lanvin fra Paris og nu vælger I humoristiske, girly Swedish Hasbeens. Kan du sige noget om kontrasten i disse valg?
Det er H&M! Vi vil tilbyde en bredde i vores kollektioner, noget for alle.

6. Hvilken sko fra Swedish Hasbeens for H&M er din favorit? Og hvordan vil du style den?
Jeg er vild med gladiatorskoene med kilehæl. De er superfine till korte chinos og T-shirts i forskellige nuancer af hvid.

Swedish Hasbeens for H&M, priser fra 399 kr. I butikkerne fra 20. april 2011. www.hm.com

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her