moderedaktoeren-derfor-er-prinsesse-diana-et-stilikon-vi-stadig-kigger-til-i-dag-2019-elle-dk.jpg
Foto: MEGA
Stilikon

Moderedaktøren: Derfor er prinsesse Diana et stilikon, vi stadig kigger til i dag

af Nikita Hoffmann Andersen 27/05/2019
I dag er det prinsesse Dianas sønner og svigerdøtre, der løber med det meste af opmærksomheden i det britiske kongehus, men i 1980’erne og frem til hendes tragiske død i 1996 var alle øjne rettet mod prinsesse Diana – og med rette. Læs moderedaktør Barbara Gullsteins forklaring på, hvorfor prinsesse Diana stadig er et stilikon, vi kigger til i dag, samt hvordan vi lader os inspirere.

Diana Frances Spencer, prinsesse Diana, Lady Diana eller bare Lady Di.

Kært barn har mange navne, og den britiske prins Charles' første hustru, Diana, var i særdeleshed kær og elsket af sit folk.

Diana fik stor opmærksomhed for sin relaterbare person, der i den grad stod ud i forhold til de andre medlemmer af det konservative britiske kongehus.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hendes afslappethed kom både til udtryk via hendes ageren, men så sandligt også via hendes påklædning.

Læs også: Moderedaktøren: Her er brandet, som high-street-mærkerne lader sig inspirere af for tiden.

Over 20 år efter hendes tragiske død kigger vi stadig mod prinsesse Diana, når vi taler om vores tids helt store stilikoner. Men hvorfor? Hvad var det hun kunne, og hvordan tager vi 80’er-prinsessestilen til os anno 2019?

ELLEs Fashion Director, Barbara Gullstein, forklarer…

Hvorfor var og er prinsesse Diana et stilikon?

Fordi hun skilte sig ud fra sine fæller, og det gjaldt både påklædning og opførsel. Hun var den første prinsesse i sin tid, der turde klæde sig anderledes på end de andre royal kvinder, og hun engagerede sig i folket på en nærværende måde, der gjorde hende menneskelig og dermed elsket. Hendes højde, figur og væsen gjorde, at alle looks hun bar, havde power og elegance.

Særligt hendes casual look bestående af cykelshorts og sweat shirts vinder frem i øjeblikket. Hvorfor det?

Active wear-trenden tog over for nogle sæsoner siden, og gjorde cykelshorts til et item, der var tilladt til hverdag. Der er mange, der før har skabt et look af disse shorts, blandt andre den svenske sangerinde Neneh Cherry, men fordi Diana var prinsesse, så gav dette look mere larm i gaden, end når hip hop-kunstnere bar det.

Så hvordan styler vi vores cykels shorts anno sommer 2019?

Jeg vil bære mine cykelshorts med en kraftig oversized trøje samt et par sneakers til de afslappede anledninger. Til hverdag og arbejde vil jeg style dem med en T-shirt, blazer og et par mules til. I øvrigt vil jeg foreslå at prøve den længere cykelshorts/gamache, der går ned over knæet. Den er en smule mere klædelig end den kortere version.

Lady Di havde sin storhedstid i 80’erne og 90’erne. Hvad kan vi kopiere fra de tidsperioder for at få Diana-viben?

Gå efter de essentielle items som den lille sorte, en herreskjorte, en blazer, et par lyse jeans og den quiletede korte jakke. Moderniser dit look med en kraftig gylden collier-halskæde, et par mules eller farverige sneakers.

Vil prinsesse Diana altid være et stilikon?

Ja, hun bliver ikke glemt. Der var mere til Dianas stil end herreskjorter og cykelshorts, som er oppe i tiden nu. Hendes jakkesæt med nederdel spår jeg til at blive det næste, vi alle kaster os ud i.

Psst! Vil du se, hvordan Dianas jakkesæt med nederdel ser ud? Så scroll løs i galleriet herunder, hvor vi har samlet nogle af prinsesse Dianas bedste looks:

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her