Foto: Instagram @veronikaheilbrunner
Celebrity style

Mandagsmuse: Veronika Heilbrunner

af Celina Bengtsson 14/03/2016
I anledning af vores ''WWW''-nummer, som stadig pryder butikkerne, hvor du blandt andet kan få et kig ind i Veronika Heilbrunners skoskab, synes vi, det er på tide, at se lidt nærmere på den tyske it-girl, som efterhånden er temmelig svær at overse i det internationale mode - og streetstylebillede. Veronika Heilbrunner er ugens Mandagsmuse!

Hvis du ikke allerede har fået fingrene i denne måneds ELLE magasin, så må du da snart ikke kunne trække den meget længere. Det ville da i hvert fald være super synd, hvis du gik glip af alt fra det cool ''WWW''-univers, som april-nummeret indeholder.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

I det nuværende ELLE magasin kan du blandt andet få et eksklusivt kig ind i den tyske it-girl, Veronika Heilbrunners cool og quirky skoskab.

''Fordi jeg er så høj, foretrækker jeg sko, der er chunky og har noget fylde. Det giver en god balance. Derfor elsker jeg hvide sko; de fanger ens opmærksomhed. Jeg er især glad for hvide sneakers, men de skal helst være rene og se nye ud.'' - fortæller Veronika Heilbrunner blandt andet i interviewet. Læs meget mere om hendes favoritter og næste køb i magasinet, nr. 90.

Læs også: Chloé præsenterer 'Snow' Capsule Collection med Veronika Heilbrunner

Hvem: Veronika Heilbrunner, født i 1981, München, Tyskland.

Derfor skal du kende hende:

Du er garanteret stødt på hende et par gange, men måske uden lige at stoppe op og udforske hendes særdeles stilbevidste og interessante univers, hvor mode er det altafgørende nøgleord.

Hendes stil er mildest talt sehr gut, og hun udstråler altid en enormt modebevidsthed og coolness, som det, i dagens anledning, må være tid til at hylde hende for.

Veronika Heilbrunner har efterhånden et par gode håndfulde år på bagen i modebranchen. Først og fremmest har hun lavet en masse modelarbejde og er stadig, med sine 186 cm. og kønne ansigt, meget eftertragtet i den branche.

Derudover kan hun skrive Fashion Editor hos MyTheresa.com og Style Editor hos Harpers Bazaar Germany på CV'et, og for et års tid siden, tog hun skridtet videre og stiftede mode - og nyhedssitet, Hey-Woman.com, i en stærk og stilet duo med den tidligere Editor at Large hos Vogue Digital Germany, Julie Knolle.

Hun er efterhånden ikke til at overse i det internationale modebillede, og alverdens streetstyle fotografer hungrer og higer efter at fange et cool snapshot af hende. Hun har været at spotte til stort set alle modeugerne i denne sæson, og vi bliver blot mere og mere vilde med hende og hendes fashionable udtryk, for hver gang, vi ser hende.

Foruden at være international it-girl og hårdtarbejdende karrierekvinde, ses Veronika Heilbrunner også ofte leve det søde liv med kæresten, Justin O'Shea, som desuden lever og ånder den samme friske mode-luft, som hun selv gør. Justin O'Shea er Buying Director hos den internationale online luksus-webshop, MyTheresa.com, og er mindst lige så observant og fokuseret på det nyeste mode-beat, som Veronika selv.

De to turtelduer er ofte at spotte, hånd i hånd, i det internationale streetstylebillede, hvor de får fotografernes kameraer til at blitze på livet løs.

Vi er ELLEvilde med Veronika Heilbrunner, som forresten ofte er set side om side med den danske it-girl, Pernille Teisbæk, som du desuden også kan læse et stort interview med i det seneste ELLE magasin.

Efterhånden, som sæsonens modeuger er nået til vejens ende, er det vidst på tide at hylde en af dem, som er med hele vejen, og desuden altid deler de nyeste trends og tendenser med os. Veronika Heilbrunner - You go girl! Du fortjener ugens Mandagsmuse, og den har du hermed fået. Tillykke med det - eller skulle vi måske sige ''Glückwunsch, Veronika''?

Psst... Veronika Heilbrunner er ''the face of Sportmax resort 2016'', så hende skal vi nok komme til at se en del til igen i år.

Læs også: Brud på budget: Asos lancerer brudekollektion

Højdepunkter:

2010: Møder den australske trendman, Justin O'Shea, i Acnes showroom i København

2012: Bliver kærester med Justin O'Shea

2013: Starter jobbet som Fashion Editor hos MyTheresa.com

2014: Forlader jobbet som Style Editor hos Harpers Bazaar Germany

2014: Flytter til Berlin med kæresten, Justin O'Shea

2014: Grundlægger mode - og nyhedsitet, Hey-Woman.com

2015: Styler A/W15 showet for Escada

Bonusinfo:

Den tyske it-girl fortæller i et interview med thefashionspot.com at, når hun virkelig skal slappe af, så forkæler hun sig selv med hjemmelavet pasta bolognese, som hun nyder i sofaen, mens hun ser Game of Thrones eller Homeland.

Læs også: Mandagsmuse: Brie Larson

I galleriet har vi samlet en masse fine billeder af Veronika Heilbrunner til dig. Så tag et kig forbi og se nogle af hendes cool looks og hendes altid stilbevidste og gennemførte fremtoning.

Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her