Mandagsmuse: Pernille Rosendahl
Foto: All Over Press
Celebrity style

Mandagsmuse: Pernille Rosendahl

af Pernille Hammershøj Madsen 3/10/2016
Pernille Rosendahl er aktuel med sit første soloalbum ”Dark Bird”, og hun har allerede gjort det godt på den danske musikscene. Vi kender hendes følsomme sangstemme i Swann Lees popklingende kærlighedssange, og med bandet The Storm foldede hun sin rockede side ud. Derfor er Pernille Rosendahl denne uges mandagsmuse…

Pernille Rosendahl gemmer med sine 1,57 centimeter på en stor sangstemme i en lille krop. Vi kender hende som den karismatiske og smukke forsangerinde i Swann Lee, hendes rockede side fra The Storm og som følsom men skarp dommer i X-Factor. Pernille Rosendahl udgav i foråret sit første soloalbum og er nu også aktuel med sin første soloturné – og denne uges mandags muse.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvem:

Pernille Rosendahl, født d. 22. marts 1972 i Hasseris, Danmark

Derfor skal du kende hende:

Pernille Rosendahl besluttede tidligt i livet, at hun ville satse på musikken. Hun forlod derfor gymnasiet for at hellige sig den musikalske verden, og Pernilles første møde med den professionelle musikbranche blev som korsangerinde for Savage Rose.

I starten af 00’erne blev Pernille Rosendahl kendt som et stilikon og med bandet Swann Lees fine popnumre, sang hun sig ind i danskernes hjerter. Pernille Rosendahl dannede Swann Lee sammen med guitaristen Jonas Struck og trommeslageren Emil Jørgensen. Hendes daværende kæreste, rockmusikeren Tim Christensen, havde været med til at starte Swan Lee, men da bandet debuterede på den danske musikscene, havde Tim Christensen forladt Swan Lee.

Læs også: Pernille Rosendahl: "Jeg lurer altid på muligheden for at bryde rummet op for at komme tættere på lytteren"

Pernille Rosendahl nåede at udgive to plader med Swann Lee, før bandet i september 2005 gik i opløsning. Vi kender navnlig numrene ”Tomorrow Never Dies” og ”I Don’t Mind”, og popmelodierne sikrede hende prisen som ”Årets Danske Sangerinde” ved Danish Music Awards i 2005.

Musikken har altid været omdrejningspunktet i Pernille Rosendahls liv, og i 11 år dannede hun par med musikeren Johan Wohlert, der oprindeligt var en del af bandet Mew. Et år efter at parret fik sønnen Tristian, dannede de bandet The Storm, og den første plade solgte 25.000 eksemplarer. Pernille Rosendahl og Johan Wohlert gik fra hinanden i 2013, men fortsatte med at samarbejde om musikken.

Se også: Aura Dione er tilbage: Ingen kan stjæle min musik

I 2010 kunne Pernille Rosendahl for første gang opleves som en af dommerne i X-Factor, og hendes talentshows-eventyr varede indtil 2012, da Anne Linnet og Ida Coor sammen med Thomas Blachman tog stafetten videre. Under Pernille Rosendahls vinger sikrede Thomas Ring i 2010 sig prisen som vinder af X-Factor, og det samme gjaldt Ida Østergaard Madsen i 2012.

Pernille Rosendahl drager dette efterår på turné med sit første soloalbum ”Dark Bird”, der af langt de fleste anmeldere får fire ud af seks stjerner. Læs med herunder og se hendes højdepunkter:

Højdepunkter:

1996: Dannede bandet Swan Lee

2001: Udgav albummet ”Enter” med Swan Lee

2004: Udgav albummet ”Swan Lee” med Swan Lee

2005: Vandt prisen som ”Årets Danske Sangerinde” ved Danish Music Awards

2006: Fødte sønnen Tristian som hun har sammen med musikeren Johan Wohlert

2007: Dannede bandet The Storm med sin daværende kæreste og tidligere medlem af Miew Johan Wohlert

2008: Udgav albummet ”Where the Storm Meets the Ground” med The Storm

2009: Udgav albummet ”Black Luck” med The Storm

2010: Dommer i X-Factor frem til 2012

2011: Udgav albummet ”Rebel Against Yourself” med The Storm

2016: Udgav soloalbummet “Dark Bird”

I galleriet herunder kan du se billeder af stilfulde Pernille Rosendahl på den røde løber.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her