Mandagsmuse: Oh Land
Foto: All Over Press
Celebrity style

Mandagsmuse: Oh Land

af Olivia Danneskiold-Samsøe 10/04/2017
Oh Land er Danmarks ukronede electropop-dronning, der med sin legesyge stil og tilgang til livet, gør hver dag til en fest. Derfor var hun næsten selvskrevet til at styre slagets gang ved årets ELLE Style Awards 2017. Bliv klogere på Oh Land, denne uges mandagsmuse, her...

Hun kan skrive musiker og sangskriver, tv-dommer, skuespiller og balletdanser på CV'et, men vi kender hende bedst som Oh Land, Danmarks legesyge electropop-darling. Sammen med Signe Lindkvist styrer hun slagets gang, når årets største modeevent, ELLE Style Awards, afholdes den 23. maj. Bliv klogere på Oh Land, denne uges mandagsmuse her.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvem:

Oh Land (Nanna Øland Fabricius), født den 2. maj 1985.

Derfor skal du kende hende:

Som ung gik Oh Land på den kongelige danske og den kongelige svenske balletskole, men på grund af en rygskade opgav hun den karriere. Oh Land er en dansk electropop-musiker og -sangskriver, som siden sit debutalbum Fauna fra 2008 har udgivet i alt fire albums. I 2011 vandt hun GAFFA-prisen for Årets Danske Kvindelig Kunstner, men også i udlandet har hun haft succes.

I fem år har hun været bosat i New York med sin mand, billedkunstneren Eske Kath, men i 2016 flyttede parret tilbage til Danmark - mere præcist i et gammelt cirkus i Søborg, som de har renoveret og i dag både indeholder bolig og (lyserødt!) musikstudie. Hun har nemlig udtalt, at hun ikke ønskede at opfostre sin nu et-årige søn, Svend, i New York.

Udover at være sangerinde og sangskriver, har Oh Land også prøvet kræfter med skuespillerfaget. I 2014 fik hun nemlig sin filmdebut i Kristian Levrings The Salvation, hvor hun blandt andre spillede overfor Mads Mikkelsen. Samme år debuterede hun desuden som dommer i TV2s sangtalentkonkurrence for børn, Voice Junior.

Oh Land er uden tvivl en inspirationskilde. Hun er legesyg, eksperimenterende og så tør hun! Vi har set hende i en lang række forskellige hårfarver - blandt andre turkis, pink, koral, mintgrøn, gul og grå. Hendes garderobe er præcis lige så livlig og legende som håret, og hun formår i den grad at gøre hverdagen til en fest.

Af samme grund styrer hun, sammen med Signe Lindkvist ved sin side, slagets gang til årets største modefest, ELLE Style Awards 2017, når den store aften skydes i gang den 23. maj 2017. Og vi kan ikke vente med at se, hvad det smukke værtindepar iklæder sig på den festlige aften. Og er du blevet mere nysgerrig på de to festlige kvinder, kan du i ELLEs majnummer, som er på gaden nu, læse et stort interview med årets værtindepar.

Højdepunkter:

2008: Udgiver sit debutalbum, Fauna

2011: Udgiver sit andet album, Oh Land

2011: Vinder GAFFA-prisen for Årets Danske Kvindelig Kunstner

2013: Udgiver sit tredje album, Wish Bone

2013: Bliver gift med billedkunstneren Eske Kath

2014: Udgiver sit fjerde album, Earth Sick

2014: Medvirker som dommer i TV2s sangtalentkonkurrence for børn, Voice Junior

2014: Får sin debut som skuespiller i The Salvation

2016: Føder sønnen Svend

Se med i galleriet, hvor vi har samlet et udpluk af Oh Lands bedste stiløjeblikke...

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her