Mandagsmuse: Michelle Williams

Mandagsmuse: Michelle Williams
Foto: All Over Press

Hun kan skrive flere dybe roller, nomineringer og kampagner for Louis Vuitton på CV'et, og nu er Michelle Williams endnu en gang aktuel i en dyster rolle, som giver hende mulighed for at trække på sin livserfaring og ét af de store tragedier i sit liv. En rolle, som hun faktisk er nomineret til en Oscar for. Om hun løber med sejren, finder vi ud af, når den årlige Oscar-uddeling finder sted den 26. februar.

Hvem:

Michelle Williams, født den 9. september 1980 i Montana, USA.

Derfor skal du kende hende:

Michelle Williams startede sin karriere med at få jobs i tv-reklamer og sitecoms, indtil hun fik sit gennembrud i tv-serien Dawson's Creek i slutningen af 90erne. Siden da har hun haft stor succes på det store lærred.

Læs også: Michelle Williams spiller Marilyn Monroe i ny film

I 2005 blev Michelle Williams nomineret til sin første Oscar for sin rolle som hustruen, hvis mand er homoseksuel, i Brokeback Mountain. I filmen spillede hun overfor den australske skuespiller Heath Ledger, som hun senere blev forlovet med. Parret fik i 2005 datteren Matilda, men efter tre år sammen gik de fra hinanden. Blot fire måneder efter seperationen dør Heath Ledger af en overdosis medicin.

Den fine skuespillerinde har formået at vende et af sit livs store tragedier til en styrke, som har landet hende dybe og dystre roller, hvorfra hun har kunnet trække på sin livserfaring. Hun har blandt andet skabt et sårbart portræt af den ikoniske Marilyn Monroe i My Week With Marilyn, og nu er hun endnu engang aktuel i en dyb rolle. 

I aktuelle Manchester by the Sea spiller Michelle Williams en kvinde, som har mistet sine kære, og filmen rummer tunge emner som både dødsfald og kærestesorg. ELLE har mødt den filmaktuelle skuespillerinde til en snak om hendes dystre projekter, karriere og privatliv. Du kan læse det store interview i vores martsnummer, som er på gaden nu.

Se også: Michelle Williams for Louis Vuitton

Michelle Williams har med sin karakteristiske platinblonde Pixie-frisure og feminine skikkelse været ansigt for det franske modehus Louis Vuitton siden 2013, og hun har siden da været i front for en række kampagner for mærket. Vi ser hende derfor ofte i de smukkeste Louis Vuitton-styles på den røde løber og til andre events.

På trods af modige elementer i sine outfits - som fx den gennemsigtige, stenbesatte Louis Vuitton-kjole fra The Governors Awards - formår Michelle Williams altid at holde sine looks elegante og klassiske. Og så er vi vilde med det korte, platinblonde hår. En frisure, vi kommer til at se en del mere til i 2017.

Højdepunkter:

2005: Bliver nomineret til sin første Oscar for sin rolle i Brokeback Mountain

2005: Føder datteren Matilda Rose Ledger 

2011: Bliver nomineret for Blue Valentine

2012: Vinder en Golden Globe for sit portræt af Marilyn Monroe i My Week With Marilyn

2013: Deltager i sin første kampagne som ansigt for Louis Vuitton

2017: Bliver nomineret for sin rolle i Manchester by the Sea

Mandagsmuse: Michelle Williams

Relaterede artikler