Mandagsmuse: Lykke May Andersen
Foto: Jonas Jensen for ELLE - Januar 2015
Celebrity style

Derfor er Lykke May Andersen et stilikon

Af 0 4/07/2016
Stilikonet Lykke May Andersen er modellen, der udover at være et skønhedsikon, også har kant og et hjerte af guld. I 2015 valgte hun nemlig at rejse til Grækenland og hjælpe til under flygtningekrisen. Mød den alsidige Lykke May her.
I ELLEs januar-2015 magasin kunne vores læsere møde Lykke May Andersen i et eksklusivt interview om rollen som mor, samarbejdet med Susanne Bier og mødet med Nikolaj Lie Kaas. Og udover en spændende, talentfuld karriere som model, har Lykke May også vist sig at have et hjerte af guld - for som mange år som international model, valgte hun at drage til den græske ø Lesbos og hjælpe flygtninge under krisen i 2015.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Vi vil gerne hylde Lykke May Andersen for hendes storslåede modelkarriere og for at have et hjerte af guld samtidig med, at hun har attitude og kant. Derfor kan du blive klogere på stilikonet Lykke Mays liv og karriere her. Hvem: Lykke May Andersen, født den 16. juni 1982 i København, opvokset i Nordsjælland. Derfor skal du kende hende: Hun har siden slut 90'erne været bosat i New York som international supermodel, hvor hun har arbejdet for modehuse som Chanel, Dior, Louis Vuitton, Miu Miu, Prada og mange flere. Med sine 178 cm og sine høje kindben, har den danske model skabt sig en unik modelkarriere. Men Lykke May er også meget mere end model - hun kan nemlig også skrive skuespillerinde, designer, mor og nødhjælpsaktivist på CV'et. Som mange andre, der starter modellivet i en ung alder, har Lykke May måttet give afkald på sine ungdomsår. Som bare 15-årig er hun fuldt booket under efterårets modeuge i Paris. Derfor dropper hun ud af niende klasse i Gilleleje for at arbejde som model i New York, hvor hun flytter til alene som 15-årig. Efter hun flytter til New York, kører modelkarrieren forstat på skinner. Hun flyver verden rundt og skyder kampagner til de store modehuse, pryder de kæmpe billboards på Times square i New York og er på forsiden af utallige modemagasiner, såsom Vogue og ELLE.

Læs også: Mandagsmuse: Kate Moss

Lykke May Andersen er muligvis mest kendt for sit arbejde for Victoria's Secret og sine sexede billeder i magasinet Sports Illustrated. Hun har levet det vilde jetset-liv og er blandt andet også blevet kendt for sin skandale-prægede opførsel og sine bad-boy kærester, der bl.a. tæller Kid Rock og Jack-ass stjernen Steve-O. Men tiderne skiftede, efter hun i 2013 blev mor til sønnen Shooter Sandhed med eks'en Julian Schnabel, der er 31 år ældre end Lykke May.

Lykke May er nemlig stadig på folks læber, men det skyldes ikke længere sladder i medierne, men derimod, at hun har haft sin film-debut i Susanne Biers film 'En chance til', er blevet mor og nu arbejder som nødhjælpsaktivist. Lykke May har skruet lidt ned for den hektiske livsstil og er efter 16 år i USA flyttet tilbage til Danmark, hvor hun bor på Vesterbro i København med sin søn.

Den nye livsstil som nødhjælpsaktivist har været et af Lykke Mays vigtigste vendepunkter i livet, og vi hylder denne succesfulde skønhed, der også bruger sin karriere på mest etiske vis. Højdepunkter:

1996: Bliver som 14-årig spottet af modelspejderen Nico Denato

1998: Går for første gang på catwalken under Valentinos Haute Couture show

2000: Er på forsiden af tysk Vogue

2004: Bliver kærester med MTV Jack-ass stjernen Steve-O

2004: Er i Sports Illustrated swinsuit-udgave

2006: Har en editorial i GQ magazine

2007: Bliver kærester med Kid Rock, der tidligere har været gift med Pamela Anderson

2008: Lancerer jeansmærket ’Chicks with guns’ sammen med partneren Gabriel Nigro

2012: Er på forsiden af mandemagasinet PlayBoy

2012: Forlover sig med den 31 år ældre kunstner Julian Schnabel

2013: Får sønnen Shooter Sandhed med Julian Schnabel

2014: Er på forsiden af dansk ELLE

2014: Har sin filmdebut i Susanne Biers film ’En chance til’, hvor hun spiller en ung socialbelastet mor.

2014: Bliver kærester med fodboldspilleren Nicki Bille og flytter med han til vestkysten

2015: Går fra kæresten Nicki Bille

2015: Bliver nødhjælpsaktivist på øen Lesbos i Grækenland

Bonusinfo:

I USA går hun under navnet May Andersen, og mens hun boede i New York, fik hun ofte støtte og rådgivning af den danske topmodel Helena Christensen, der boede tæt på Lykke May i New York.

Læs også: Lykke May om Susanne Biers nye film 'En Chance Til'

Lykke May Andersen er en af sin tids store skønhedsikoner, men hun har altså samtidig bevist, at hun har meget mere at byde på end bare sit skønne ydre.

I galleriet har vi samlet billederne fra interviewet i ELLEs januar-2015 magasin samt en masse af Lykke May Andersens bedste stil-øjeblikke. Brug pilene eller 'swipe' dig gennem galleriet.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her