Mandagsmuse: Josephine Skriver

Denne uges mandagsmuse er ingen ringere end vores helt egen supermodel, Josephine Skriver, der med navne som Victoria's Secret, Chanel og Valentino på CV'et har stor indflydelse på den internationale modebranche.

Lær den danske model lidt bedre at kende her - som nu også har fået den eftertragtede titel som en af Victoria's Secrets 'Angels' sammen med topmodeller som Alessandra Ambrosio, Adriana Lima, Candice Swanepoel og 12 andre. 

Læs også: Josephine Skriver: Sådan er det at være regnbuebarn

Hvem:

Josephine Skriver Karlsen, født d. 14. april 1993 i København, Danmark.

Derfor skal du kende hende

Hun har kontrakter hos alle store modelbureauer i de største modebyer, men har hjemme hos Unique Danmark, som også er der, hun blev signet første gang.

Ud over sit kæmpe talent foran kameraet, er Josephine også blevet kendt for sine stærke holdninger til utraditionelle familiesammensætninger og ukonventionelle metoder at undfange børn på.  Josephine er selv barn af en lesbisk mor og en homoseksuel far, og i begyndelsen af sin modelkarriere indså hun, at hendes personlige baggrund og familiehistorie kunne agere som forbillede for andre børn i samme situation og endvidere gøre en forskel i menneskers opfattelse og forståelse af IVF behandlinger. Siden har hun involveret sig i LGBT (Lesbian, Gay, Bisexual and Transgender people) organisationer for at sprede budskabet om, at alle børn er kommet til verden af kærlighed, og at man skal tage stolthed i den, man er.

En utrolig talentfuld pige med de bedste intentioner på hjerte, hvorfor det ikke er underligt, hun er kommet på verdenskortet. 

”Josephine er den mest målrettede model jeg kender. Hun er ikke kommet sovende til noget men har stille og roligt at arbejde sig op i en branche, der ellers er kendt for meget korte karrierer.  Vi bruger hende med rette som det største forbillede på, hvordan en modelkarriere skal køres. Der er ingen, som fortjener dette mere end hende. At blive Angel er det absolut største, som man kan opnå som model. Det er så fortjent, at Josephine er nået dertil,” udtaler direktør for Unique Models, Jesper Thomsen, i forbindelse med udnævnelsen af Josephine Skriver som VS Angel.

Læs også: Med Josephine Skriver til modeuge i København

Højdepunkter

2009: Josephine bliver opdaget på Times Square med sit fodboldhold

2011: Josephine tager til New York for at starte sin modelkarriere

2011: Josephine debuterer til New York Fashion Week’s FW11 sæson og går for blandt andre Calvin Klein og Rag & Bone

2013: Hun går for første gang for Victoria’s Secret Fashion Show i Pink kollektionen. SIden har hun gået for Victoria's Secret i både 2014 og 2015.

2014: Josephine deltager i Family Equality Council’s ”Outspoken Generation Program”, der hjælper børn af LGBT familier til at tale for deres sag

2016: Josephine bliver officielt udnævnt til den eftertragtede titel som 'Angel' hos Victoria's Secret den 19. februar 2016.

”Victoria’s Secret er verdens største brand, og det at blive en af deres engle, er noget af det største, man kan opnå i modelbranchen. Sammen med mit bureau har jeg kæmpet for det i flere år. Det er en helt vild følelse at nå så stort et mål. Det er det sidste trappetrin, før man træder ind i kategorien af supermodeller. Det er nærmest ubeskriveligt,” udtaler Josephine Skriver i forbindelse med udnævnelsen.

Bonusinfo

Josephine havde sit første modeljob allerede som helt lille baby, nemlig som model for Pampers bleer. Josephine tog 10. klasse på Idrætshøjskolen Oures fodboldlinje Hun har været i et forhold med forsangeren af The Cab, Alexander DeLeon, siden december 2013, og de har bl.a. optrådt sammen i en modeserie til Italiensk ELLE. 

Læs også: ELLE Style Awards 2015: Nominerede til Årets model

Følg Josephine på Instagram og Twitter.

I galleriet kan du få et gensyn med den danske skønhed. 

Psst... Brug pilene i galleriet eller 'swipe' dig igennem.

Mandagsmuse: Josephine Skriver

Relaterede artikler