MANDAGSMUSE: Jenna Lyons

Vi genkender en hårdtarbejdende business woman når vi ser en, og i modeindustrien er specielt denne uges mandagsmuse ikke til at komme udenom. Jenna Lyons har forvandlet et helt almindeligt tøjmærke til en billion-dollar business. Mød denne uges powerwoman, chef for J. Crew, Jenna Lyons.

Hvem: Jenna Lyons, 45 år, præsident og øverste chef for J. Crew Group, mor til en og bor i New York.

Derfor skal du kende hende:
Altid for lidt is i fryseren, for mange møder på en dag, en overflod af sko og lækkert undertøj. Jenna Lyons er ikke til at bide skeer med, hun har gennem de sidste 20 år arbejdet sig op gennem rækkerne hos J. Crew og sidder i dag som øverste chef. Jenna Lyons har været med til at tage det gode basis brand J. Crew og skrue op for kvaliteten uden at glemme originaliteten. På Jcrew.com formår gode basis items at blive stylet på en måde, som gør, at man ikke kan få øjnene fra det. Selvom det egentlig bare er jeans, jakke og T-shirt - lidt ligesom Jenna's egen stil. Ofte er det en hat, et par briller eller små strømper som skaber hele looket og vi er vilde med udtrykket!

Se også: Bliv casual lækker på budget

For Jenna Lyons er det bedste i verden at tage tøj på om morgenen, ideen om en såkaldt arbejdsuniform er for hende næsten en kvælende tanke. På trods af sine 182 cm er et væld af farver og høje hæle hverdagskost for den 45-årige fashionista, hun bruger kun tre minutter på at vælge tøj om morgenen og mener ikke at det skal være så svært, "bare tag det på du godt kan lide!" udtaler hun i et interview til Harper's Bazaar. Jenna Lyons har også medvirket i tre episoder af Girls som Hannahs strenge chef. Hun har udtalt at det var meget svært for hende at spille led hele tiden, og hun sagde undskyld efter hver scene var skudt.

Højdepunkter:

1900 - 1994 Assistent designer hos J. Crew.

1994 - 1995 Designer hos J. Crew.

1995 - 1998 Design Direktør hos J. Crew.

1998 - 1999 Senior Design Direktør hos J. Crew.

1999 - 2005 Vicepræsident for kvindetøjsafdelingen.

2005 - 2007 Senior vicepræsident for kvindetøjsafdelingen.

2007 - 2010 Kreativ direktør hos J. Crew Group.

April 2010 Executive kreativ direktør hos J. Crew Group.

Juli 2010 Præsident og øverste chef for J. Crew Group. I samme måned bliver Jenna Lyons også udråbt som præsident og øverste chef i tøjfirmaet Madewell, et ældre denim mærke opkøbt og styret under J. Crew group.

2012 I 2012 bliver Jenna Lyons skilt fra sin mand igennem 9 år, Vincent Mazeau, da hun efter mange år må erkende over for sig selv og sin omverden at hun er lesbisk og forelsket i sin forretningspartner, Courtney Crangi.

Bonusinfo:
Jenna Lyons har en søn på seks år, Beckett, som elsker at vælge hendes sko om morgenen og specielt er glad for hendes sorte Christian Louboutin-stilletter med nitter på.

Jenna Lyons elsker kaffe-is og påstår det er det eneste som er i hendes fryser.

Jenna Lyons læser så mange magasiner, at hun efterhånden har adskillige magasin-tårne i hendes lejlighed.

Jenna Lyons elsker Instagram og indrømmer at hun faktisk ofte sidder og bruger app'en mens hun er til møde.

Følg Jenna Lyons:
Instagram for J. Crew: http://instagram.com/jcrew

J. Crew webshop: www.jcrew.com

MANDAGSMUSE: Jenna Lyons

Relaterede artikler