Foto: All Over Press
Celebrity style

Mandagsmuse: Hannah Murray

af Amalie Buchreitz Jensen 20/07/2015
Den betagende og ikke mindst ydmyge Hannah Murray er både smuk og inspirerende, og så er hun aktuel i en dansk thriller af Jeppe Rønde fra januar 2015. Bliv klogere på Hannah Murray, som er denne uges mandagsmuse...

Fra det øjeblik hun kom på skærmen, som den bedårende, Cassie Ainsworth i den britiske TV-serie Skins, stod det klart, at Hannah Murray skulle blive en af ​​vore favoritter.

Efter også at have haft flere større roller i filmen Chatroom og TV-serien Game of Thrones, er hun for alvor kommet på vores læber.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvem:

Tegan Lauren-Hannah Murray. Født d. 1. juli 1989 i Bristol, England.

Derfor skal du kende hende:

Med en universitetsprofessor som far og en mor, der er forsker, var det en stor overraskelse for alle, da Hannah i en alder af kun 16 år fik rollen som Cassie i den britiske serie Skins. På trods af den unge piges mange dramaklasser siden 11-års alderen, havde hun aldrig tænkt på sig selv som en succesfuld skuespillerinde. Men da muligheden for en audition til Skins opstod, greb hun chancen – og med god grund! Hannah Murray imponerede producenterne, og Skins skulle vise sig, at blive hendes første job som skuespiller.

Karakteren Cassie fra Skins er blevet et stilikon i sig selv, og Hannah Murray er senere blevet tilskrevet æren for denne titel, da hun har indrømmet, at størstedelen af ​​ Cassie’s outfits faktisk er hendes egne.

Garderoben er meget vigtig for Hannah Murray, men hun er efter sin medvirken i Skins, blevet nødt til at skifte en del ud, da hun ikke ønsker, at det skal se ud som om, at hun prøver at blive genkendt. Hannah Murray er blevet kendt som en meget ydmyg, genert og inderlig pige, hvilket også er årsagen til, at hun har holdt sit privatliv så hemmeligt som muligt - hun har dog afsløret, at hun har en kæreste.

Efter successen med Skins fik Hannah Murray sin næste store rolle i filmen Chatroom, og selvom det meste af den unge Bristol-piges liv stod på film, formåede hun alligevel at passe sin skole og få en afgangseksamen i engelsk litteratur fra Queens’ College, Cambridge.

Mange kender også Hannah Murray fra den populære middelalder-fantasy TV-serie Game of Thrones, hvor danske Nikolaj Coster-Waldau også er på rollelisten. I serien spiller Hannah Murray karakteren Gilly; en ung mor med masser af girlpower i en mandeverden.

Her på ELLE-redaktionen er vilde med Hannah Murray, som, udover at gøre det godt på det store lærred, også har deltaget i flere velgørenhedsprojekter og været nomineret til flere priser ved store awardshows. Vi er spændte på, hvad Hannah Murrays næste projekt bliver - én ting er dog sikkert: Vi tror på, at der er rigtig god grund til at holde øje med Hannah Murray i fremtiden!

Se også: Mandagmuse: Emma Stone

Højdepunkter:

2000: Hannah Murray er 11 år gammel og med i ungdomsteatret Old Vic i Bristol.

2007: Hannah Murray har sin tv-debut i serien Skins, hvor hun har rollen som den selvdestruktive teenager Cassie. Hannah Murray læser op ved Lost for Words kampagnen, som blev vist på engelsk Kanal 4: en kampagne til fordel for børn med læsevanskeligheder.

2008: Hannah Murray har sin teaterdebut i Duke of Yorks teater, hvor hun spiller Mia i That Face. Hun bliver meget rost for sin rolle, og rollen bliver betragtet som en milepæl i hendes karriere, da hun senere vælger at forlade serien Skins. Hannah Murray er nomineret til prisen for enestående skuespillerinde ved Monte Carlo Television Festival og for bedste skuespiller ved NXG awards.

2009: Hannah Murray vinder publikumsprisen ved BAFTA Awards.

2010: Filmen Chatroom, hvori Hannah spiller Emily, har premiere ved Cannes Film Festival. Derudover er hun også med i filmen Womb, som udkommer i 2010.

2011: Hannah Murray dimitterer fra Queens’ college i Cambridge, hvor hun har læst engelsk litteratur. Den 8. august bliver det bekræftet, at Hannah Murray skal spille Gilly i Game of Thrones.

2012: Hannah Murrays første Game of Thrones afsnit ruller over skærmen og flere af de film, hun er med i, udkommer samme år; Little Glory, Dark Shadows og The Numbers Station.

2013: Hannah Murray medvirker i musikvideoen for Your Cover’s Blown af Belle og Sebastian. Samme år medvirker hun i de afsluttende afsnit af Skins, hvor hun spiller en mere seriøs, højtidelig og uafhængig Cassie.

2014: Hannah Murray er på forsiden af det franske magasin, Madame Figaro, sammen med Gala Gordon og Holliday Grainger, hvor temaer er talentfulde britiske skuespillerinder, modeller og musikere.
Filmen God help the girl, som har Hannah Murray på rollelisten, har premiere ved Sundance Film Festival i januar. Her vinder hun den specielle jury pris for en særlig god performance. Hannah Murray er med i teaterstykket Martine, hvor hun spiller titelrollen. Hendes præstation bliver af både offentlighed og kritikere betragtet som en af de smukkeste og mest hjerteskærende, og Hannah Murray bliver nomineret til titlen som den bedste kvindelige optrædende på Off West End Awards.

2015: Hannah Murray spiller pigen Sarah i den danske film Bridgend af Jeppe Rønde. Bridgend vandt tre awards ved Tribeca Film Festival, hvor prisen for bedste skuespillerinde gik til Hannah Murray.

Se også: Mandagsmuse: Cate Blanchett

Bonusinfo:

- Hannah Murray er vegetar og 1,65 m. høj.

- Skins-skuespillerens stemme er blevet brugt i en britisk reklame for Nokia-telefoner.

- Hannah Murray har altid set meget op til skuespillerinden Michelle Williams

I galleriet har vi samlet en række billeder af den dygtige og stilsikre Hannah Murray. Få et gensyn med denne uges mandagsmuse!

Psst... Brug pilene i galleriet eller 'swipe' dig igennem.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her