Foto: Allover Press
Celebrity style

Mandagsmuse: Caroline Fleming

af Amalie Buchreitz Jensen 13/07/2015
Model, forfatter, tv-vært, designer og mor – stilikonet vi skal kigge nærmere på i dag har en karriere, der spænder vidt og bredt. Det er selvfølgelig den smukke Caroline Fleming. Læs med og bliv klogere på denne uges Mandagsmuse.

Bliv klogere på denne uges Mandagsmuse, når vi kigger nærmere på smukke Caroline Fleming, hvis karriere spænder vidt og bredt fra alt til mad og forfatter til model og designer. Læs med!

Læs også: Uffe Buchard: High paws til firbenede topmodeller

Hvem:

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Caroline Fleming, født den 9. september 1975.

Derfor skal du kende hende:

Caroline blev født på Valdemar Slot på Tåsinge med titlen baronesse. Hun vandt hele Danmarks hjerter i tv-programmet "Baronessen Flytter Ind", hvor hun hjalp danskerne med at organisere deres hjem – en ting hun er utrolig god til. Denne perfektionisme har bragt Caroline langt, og hun har opnået, hvad hun har kæmpet for.

Da Caroline kun var femten år gammel, skrev hun kontrakt hos det danske modelbureau Unique Models, men først da hun blev student fra Herlufsholm Kostskole, valgte hun for alvor at satse på modelkarrieren i nogle år. Hendes drøm har dog altid været at skrive, og hun valgte derfor at starte på London School of Journalism. Hun har altid fulgt sine drømme og har i dag også tre bøger bag sig, og vi kan glæde os til, at hendes fjerde bog udkommer inden for det næste års tid. Hvis man følger Caroline på Instagram, kan man se hendes passion for alkaline mad, så mon ikke næste bog kommer til at indeholde en masse opskrifter med fokus på netop dette?

Vi har de sidste fem år kunnet følge Fleming som vært i jagten efter Danmarks Næste Topmodel. Her har hun brugt sine egne erfaringer til at guide de unge talentfulde danske piger til at følge deres drømme i den hårde modebranche.

Sideløbende med sin travle karriere har Caroline fået tre børn, og sammen fører de en travl hverdag i deres skønne hjem i Knightsbridge i midten af London. Hun jonglerer dagligt med mange bolde for at få familieliv og karriere til at gå op i en højere enhed, men da hun er en kvinde, der fungerer bedst i et højt tempo, er dette ikke noget problem for hende.

I 2011 designede hun en strømpekollektion i samarbejde med HB Textil, og vi har derfor alle kunnet iføre os hendes kollektioner de sidste par år. De forhandles i Dansk Supermarked.

Efter mange års succes i Scandinavian, er Caroline nu klar til at tage skridtet videre ud i den store verden med sine projekter, og vi kan derfor med glæde sige, at hun til efteråret er aktuel i et stort amerikansk tv-show, som også vil blive vist på TV3. Glæd jer – det skal nok blive rigtig godt!

Læs også: ELLE-journalist: Dét har jeg med i tasken i sommerhus

Højdepunkter:

1990: Caroline Fleming skriver kontrakt med Unique Models, kun 15 år gammel.

2008: Hun bliver nu for alvor et brand, og hendes første parfume, Caroline Fleming, udkommer.

2009: Hendes første kogebog, Baronessen går i køkkenet, udkommer.

2010: Dette bliver et travlt år for Caroline. Hendes bog Lykkelig Nu! udkommer. Carolines anden parfume kommer nu i butikkerne. En duft, som hun opkalder efter datteren Josephine. Ligeledes bliver designsamarbejdet med HB Textil afsløret, og hendes første kollektion af strømpebukser kommer i butikkerne. Vi ser også for første gang Caroline som vært i Danmarks Næste Topmodel.

2011: Carolines kogebog, Baronessens sunde fastfood, udkommer.

2014: Hun deltager i "Price Inviterer".

2015: Caroline Fleming kan snart se sig selv på world wide tv, hun filmer nemlig i år et amerikansk tv show, som snart bliver afsløret.

Læs også: Caroline Fleming: Tiden med Bendtner var et eventyr...

Bonus info:

Caroline er nære venner med det danske kongehus, og Kronprinsesse Mary tæller som en af hendes meget tætte relationer. Kronprinsessen er også gudmor til Carolines datter Josephine.

Læs også: Johnny Coca er ny kreativ direktør for Mulberry

Følg Caroline Fleming på Facebook, Instagram og shop hendes strømpekollektion her.

Få et gensyn med den seje og smukke iværksætterkvinde her i galleriet.

Psst... Brug pilene i galleriet eller 'swipe' dig igennem.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her