Kendis-crush Katie Holmes er vores nye stilikon

Foto: MEGA

Den amerikanske skuespillerinde Katie Holmes er blevet vores nye stilikon.

Hun har over den seneste tid formået at inspirere os gang på gang igennem sine looks, og vi sidder blot bjergtagede tilbage og undrer os over, hvordan hun pludseligt har blomstret op i modebilledet.

I slut 90’ernes store hitserie Dawson’s Creek spiller hun den søde drengepige, der scorer topkarakterer i skolen, men som har svært ved at score højt, når det gælder hendes selvtillid. Vi forelsker os i karakteren Joey Potter, som er så gudesmuk og elskværdig, men får også lidt ondt af hendes manglende selvtillid og troen på sig selv.

Rollen spilles af den nu 40-årige Katie Holmes, der siden har spillet med i utallige film, og som vi den seneste tid har forelsket os i på ny.

For hvis vi skal være helt ærlige, er det ikke stilmæssigt, vi har set op til den fine skuespillerinde. Dog er de ord på det seneste gjort til skamme, og vi mæsker hvert et outfit i os, som Holmes tropper op i.

Læs også: Her er hele den vinterromantiske Giambattista Valli x H&M-kollektion.

For blot nogle uger siden gik hun viralt. Det var egentlig en ganske normal dag. Hun prajede en taxi sammen med datteren Suri, og henslængt havde hun smidt en striktrøje af mærket Khaite over sig med en dertilhørende bh. Og det fik modefolk i hele verden til at gå insane.

Foto: MEGA

Og siden den dag har hun fået os til at dåne over hendes fine outfits.

Vi har samlet Katie Holmes' otte looks fra de seneste måneder, og vi kan lige så godt sige det, som det er; vi ELLE-sker dem.

Gør du også?

8 looks fra Katie Holmes

Relaterede artikler