

Tendens: Arkitektoniske perler
Den kommende sæson har fokus på arkitektur.
Coco Chanel sagde engang: "fashion is architecture"; med andre ord, at moden er en form for arkitektur. Netop den tanke virker adskillige af tidens største designere at have tænkt, da de designede deres forår og sommerkollektion 2013.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Både Marni, Givenchy og Balmain viste kollektioner frem, som alle har rødder i arkitektoniske bevægelser. Givenchy og Marni har begge kigget lidt i den italienske arkitekt, Carlo Mollinos, designkataloger, mens Balmains chefdesigner Olivier Rousteing tilsyneladende har haft et godt øje til Cubas neoklassiske bygningsfacader og søjler. Det sås på tøjets snit og de mønstrede print.
Men det var ikke kun selve tøjet, der var spækket med arkitektoniske referencer. Også modeshowkulisserne var flere steder en hyldest til artikekturens mestre og perioder. Eksempelvis var Miu Mius trækulisser tegnet af den hollandske arkitekt og tænker, Rem Koolhaas, som blandt andet står bag Seattle Central Library og den hollandske ambassade i Berlin.
I det hele taget har moden og arkitekturen de sidste par år flettet fingre med hinanden, og forholdet er efterhånden ved at blive så seriøst, at man er tilbøjelig til at give Madame Chanel ret: Mode er blevet en form for arkitektur.
Antonio Berardis kollektion var en af mange,
som refererede til tidens største bygningsværker.
Også hos Balenciaga kunne interessen
for arkitektur spores.
ELLE har fundet de bedste arkitektoniske (mode)perler frem til dig. Se dem i galleriet nedenfor.
Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler


Kylie Jenner er den seneste kendis, der tager ’quiet luxury’-stilen til sig

Clara Svane: Denne prisvenlige olie bruger jeg til ansigt, krop og hår

Katie Holmes har fundet en helt ny version af far-sandalen – og du vil elske den

Disney i stærk modvind for Ursulas makeup i 'Den Lille Havfrue'
