Vintage Chanel
Foto: PR
Shopping

Nu kan du endelig købe vintage Chanel og Bottega Veneta tasker i Illum

Af Rose Maria Boelsmand 3/04/2023
Nu er der ikke længere kun nye luksusvarer på hylderne i Illum, men også luksus secondhand.

Du er sikkert faldet over The Vintage Bar på Instagram; enten deres egen profil, hvor lækkert præsenterede designertasker skudt i æstetiske omgivelser er i fokus, eller som små tags på de stilfulde influenceres profiler, hvor deres smarte og sjældne vintage-tasker fra Chanel, Bottega Veneta, Dior og Fendi ofte er udlånt fra The Vintage Bar.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Indtil nu har universet hos The Vintage Bar kun været online, hvor de uendelige mængder luksussecondhand strækker sig på side efter side, men nu tager secondhand-platformen et skridt mod den fysiske verden og slår dørene op for en permanent butik i Illum i København.

Foto: PR

”Illum rakte ud til os, fordi de havde – og har – et ønske om at tilføje et eksklusivt secondhand koncept til deres eksisterende produktsortiment. Illum deler vores vision om at skabe en mere cirkulær kvalitetsbetonet modeindustri, så jeg kunne forestille mig, at man på sigt vil kunne finde mere secondhand på de forskellige etager,” fortæller Marie Louise Schultz, som er stifter og kreativ direktør for The Vintage Bar.

Hun fortsætter: ”Hvis du spørger mig, er den ultimative cirkulære fremtid for modeindustrien at have både nyt og brugt under et tag. Det er vores vision at samle både det nye og det gamle og på den måde inspirere forbrugeren til at se secondhand som noget helt naturligt”.

Og Illum er kun første skridt på vejen mod en større fysisk tilstedeværelse for The Vintage Bar, hvor secondhand bliver præsenteret og valueret på lige fod med nye varer.

Marie Louise Schultz fortæller, at der er en kontinuerlig stigende efterspørgsel blandt forbrugerne efter secondhand mode, og derfor er det kun et naturligt led i strategien, at gøre det endnu lettere at få fat på; ikke mindst i fysik retail, hvor man som køber kan se, føle og mærke produkterne og se deres stand, når man køber dem – præcis som når man køber nyt. Derfor har The Vintage Bar også planer om at åbne fysiske butikker i flere ekslusive stormagasiner i Europa.

Foto: PR

”Ved at åbne en fysisk butik håber vi på at kunne gøre secondhand mode til en mere naturlig del af modeindustrien. Nu kan forbrugeren se secondhand items på lige fod med firsthand, når de går i Illum, og måske tage det bæredygtige valg uden overhoved at skænke det en tanke,” fortæller Marie Louise Schultz.

”Via retail kan vi også nemmere nedbryde de barrierer, som nogle forbrugere kan opleve i forbindelse med at shoppe secondhand online. Fysisk er det lettere at forstå, at secondhand kan være lige så lækkert som nyt,” fortæller secondhand-pioneren.

Butikken, der allerede er åbnet i Illums stueetage, byder på et udvalg af tasker, smykker, accessories og mindre lædervarer fra brands som Chanel, Louis Vuitton, Bottega Veneta, Gucci, Dior, Fendi, Goyard samt tørklæder fra Hermès. Tanken er kontinuerligt at kunne præsentere de 25 mest efterspurgte styles og brands i fysiske butik, men også løbende introducere mere sjældne styles så som 'collectors items'.

Produkterne i den fysiske butik i Illum kommer – modsat på webshoppen, hvor private også kan sælge deres brugte designervarer – udelukkende fra The Vintage Bars professionelle vintage-partnere, og ligesom de varer, der sælges online, er alle produkter verificerede og kvalitetstjekkede af eksperter, inden de ankommer i butikken. Og er der noget man savner i den fysiske butik, findes der en iPad, hvor man kan få adgang til alle de tusindvis af secondhand designervarer, der er til salg hos The Vintage Bar.

Foto: PR
Marie Louise Schultz, stifter og kreativ direktør, og Mikael Mortensen Savas, CEO og medstifter af The Vintage Bar

”Den fysiske butik i Illum er designet ud fra vores stærke visuelle brand DNA. Produkterne er udstillet sammen med skulpturelle objekter i organiske former og naturlige farver. Online har vi altid gerne ville inspirere og gøre secondhand til en inkluderende og relaterbar oplevelse, og det går vi heller ikke på kompromis med i vores fysiske butik,” afslutter Marie Louise Schultz.

Butikken er permanent og er åben mandag til lørdag fra 10.00 til 20.00 og søndag fra 10.00 til 18.00 i Illum.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her