

Matthew Williamsons sexede sommersnit
På trods af, at den populære designer lancerer ikke mindre end fire kollektioner årligt, formåede den snart 38-årige Matthew Williamson endnu en gang at præsentere en fantastisk fængende og aldeles appetitlig omgang lækre klæder til den igangværende London Fashion Week, som i år fejrer sit 25 års jubilæum.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Matthew Williamsons S/S 2010-show viste ikke det mindste spor af hverken sparsommelighed eller økonomiske kvaler. Tværtimod. Kollektionen bød på rigdom, hvad angik både mønster og materialer, og disse var kombineret i nyskabende grafiske snit.
Farverne var varme og detaljerne i rigelige mængder. Lilla, gul og koral holdt efterårskulden fra døren, og de metalliske detaljer reflekterede scenelyset, og gav showet den glitter og glam, som hører den festlige sæson til.
Ligesom de mange metalreferencer gik også de chunky halskæder fra dette efterår igen i Williamsons bud på S/S 2010-looket, hvor modeller i både lårkorte kjoler og gulvlange rober slentrede lækkert over podiet.
Hud var der i hvert fald nok af, og dette gjaldt både de korte shorts med den markerede høje taljede samt de opsigtsvækkende kjoler med et lille kig til maven.
Alt i alt en på én gang skarp og feminin kollektion, der gjorde sommeren endnu mere værd at glæde sig til.
Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler


Caroline Bille Brahe: "Jeg er mere nervøs, når jeg sender en kollektion på gaden, end jeg nogensinde har været over at gå på en catwalk"

Clara Svane: Denne prisvenlige olie bruger jeg til ansigt, krop og hår

Bedst i test: Disse natmasker udfører arbejdet, mens du sover

Ny favoritcafé og bukser i forårstriber: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen
