Stjæl stilen Gør garderoben vinterklar med bløde 1970’er-referencer

Annonce

Uld, rulam, læder, blød strik og lækre kvaliteter i brændte jordfarver er essensen af den trend, der kommer til at dominere efterårs- og vintermoden i år. Den ubesværede landadelige garderobe med tern og tweed er et simpelt, men effektivt middel til at få et look til at se ultra-elegant ud, samtidig med det har en afslappet tilbagelænethed over sig – præcis i det udtryk 1970’ernes divaer var repræsentanter for.

Selvom naturfarverne som brun, sort og indslag af dyb rød tangerer til det maskuline, kan man sagtens fremhæve de feminine sider både i læder og tern ved at matche de tunge elementer med lyse styles i bløde kvaliteter som tynd bomuldsstrik. Ligeledes får en oversize skjortekjole med feminine flæsedetaljer maskulint modspil af et print i brunlige minitern.

Danske Levete Room er mestre i at mikse de feminine silhuetter med maskuline indslag. Her bliver elementer fra den klassiske, skræddersyede herregarderobe sat sammen med bløde og elegante styles i et legende udtryk, der er fuld af personlighed og karakter.

"Denne sæson er den bærende trend fyldt med 70'er referencer og jordtoner, der står smukt sammen med efterårets farvepalette. Skjortekjolen fra Levete Room kan styles på utallige måder: De langskaftede støvler giver lidt grov kant til den ellers feminine kjole, der også kan sættes sammen med et par stramme bukser, for et mere quirky udtryk. Søger du et mere nedtonet og jordnært look, foreslår jeg, at du sætter den sammen med et par tykke strømpebukser og et par grove Dr. Martens støvler," siger Barbara Gullstein.

Barbara fremhæver særligt læderbukser som et key-item denne sæson: enten i en slimfit model, der kan bruges under alt fra kjoler til strik eller et stramt blazer-look, eller en løs model med sporty referencer, der let kan styles feminint med lys strik og en højhælet støvlet. Desuden peger Barbara på den ternede skjortekjole med flæsekanter, der let kan styles til et elegant og underspillet hverdagslook med bløde 1970’er-referencer tilsat højskaftede ruskindsstøvler (gerne i bordeaux eller lyst kernelæder) og en tøjhalset, lys turtelneck under.

"I den kommende sæson ser vi læder og uld over alt, og kombinationen af disse to materialer giver et eksklusivt look. Smørbløde læderbukser er et musthave, og tommelfinger-reglen er; jo mørkere farven des hårdere udtryk. Ønsker du at bløde det sorte læder op, foreslår jeg at sætte det sammen med et blødt materiale som uld og gerne i lyse efterårsnuancer som frakken her har," foreslår Barbara. 

I galleriet nedenfor har Barbara sammensat to key-looks fra Levete Room med styles, der er i butik netop nu.

Psst … Du kan vinde begge looks fra Levete Room på Instagram ved at deltage i konkurrencen her. Vinderen trækkes fredag den 20. september

Gør garderoben vinterklar med bløde 1970’er-referencer

Relaterede artikler