Disse tendenser fra 80'erne tager vi med ind i 2017

Disse tendenser fra 80'erne tager vi med ind i 2017
Foto: Imaxtree

Mens nogle trends efterlades ved udgangen af året, er andre værd at genbruge sæson efter sæson. Og så er der andre trends, som kommer igen efter flere årtier - lige nu hitter 80'ernes key items. Trenchcoaten, den stribede skjorte, sorte herrebukser, nålestriber og blazeren er alle tendenser, som vi kommer til at se mere til i år. Og hvis du tilfører kreativitet og humor til dit outfit, kan du gå foråret i møde med det lækreste look.

Læs også: Shoppegalleri: 10 fine forårsstrik

Vetements' SS17-show under Paris Fashion Week i efteråret indeholdt den perfekte 80er-vibe med et twist - for stylingen var nemlig alt andet end klassisk på trods af de kendte elementer. Den ikoniske trenchcoat var ekstra stor, knapperne på den stribede skjorte var lukket skævt, det gulvlange bælte hang nonchalant fra taljen og de sorte herrebukser var nærmest lange shorts.

Vi kommer i den grad til at se mere til de klassiske items i 2017, men det betyder ikke, at vi alle skal se ens ud. Med et kreativt og humoristisk indspark kan du nemlig tilføre gengangerne i garderoben både personlighed og diversitet - præcis ligesom Vetements gjorde til perfektion under modeugen. 

Se også: Frame gør comeback under New York Fashion Week

Trenchcoaten, skjorten, blazeren, nålestriber og herrebukser udgør det perfekte work wear-outfit à la 1980'ernes karrierekvinde. Ved at tilsætte lidt kreativitet og humor, kan du opdatere dit look og gøre det både chic og moderne. Du kan fx sætte fokus på taljen med et oversize bælte eller tilføje en blazer med markante skuldre, som tilfører dit outfit iøjenfaldende detajer. Og hvorfor ikke gøre Vetements kunsten efter og lukke skjorteknapperne skævt? Kun fantasien sætter grænser. 

Mens vi nyder, at disse trends igen er en del af modebilledet, kan vi glæde os ved tanken om, at 80'ernes airbrushed t-shirts, spandex, permanente krøller og pandebånd blev i dét årti. 

Se med i galleriet, hvor vi guider til det perfekte 80'er-work wear look...

Disse tendenser fra 80'erne tager vi med ind i 2017

Relaterede artikler