

28 kjoler til dig, der ikke leder efter en klassisk brudekjole
Siden jeg blev forlovet i 2017, har jeg haft antennerne ude efter alt, der lignede skyggen af en hvid kjole. Og i mit job er det altså ikke få kjoler at kigge på.
Jeg har altid vidst, at jeg ikke ville gå efter en traditionel brudekjole, når jeg en dag skulle giftes, men hvad det så skulle være, var ikke så nemt at sætte fingeren på.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Uheldigvis (eller måske heldigvis?) ville corona det sådan, at vi måtte udskyde vores bryllup en gang eller to, og derfor startede med et rådhusbryllup i 2020 og senere en stor bryllupsfest på Mallorca i 2021. For to fejringer er jo lig med to kjoler - ikke?
Min stil er ret minimalistisk, men det var også vigtigt for mig, at det ikke blev kedeligt. Til rådhusbrylluppet fandt jeg en Mother Of Pearl-kjole med bare skuldre og puf på ærmerne. Den gik til anklerne, så man stadig kunne se skoene: et par hvide Bottega Veneta-sandaler, jeg allerede havde købt året inden.

Rådhusbryllup iført kjole fra Mother of Pearl og sko fra Bottega Veneta
Men året efter, da vi skulle holde den store bryllupsfest, vidste jeg, at kjolen gerne måtte være lidt mere 'wow' - altså lidt længere, og noget jeg nok ikke ville bruge til så mange andre lejligheder.
Det øjeblik, jeg så Jacquemus-kjolen på catwalken, vidste jeg, at jeg blev nødt til at prøve den. Den var både elegant, sommerlig og simpel men alligevel med feminine detaljer. Jeg havde den hængende i skabet i lang tid, og så fik jeg syet den til et par måneder inden den store dag, så den passede helt perfekt.

Mallorca-bryllupsfest iført Jacquemus-kjole
Selvom mine to kjoler nok er svære at få fingrene i nu (men man kan jo være heldig at finde dem secondhand), har jeg scannet nettet igennem for hvide, smukke kjoler, der ikke er traditionelle brudekjoler, men som sagtens kan bruges på den store dag. Kig med herunder.

Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler

Modellerne og tvillingerne Amalie og Cecilie Moesgaard: "Vi havde jo ikke noget talent, vi havde bare et udseende"

Bliver 2023 året, hvor nogle af Hollywoods dygtigste kvinder endelig får den hæder, de fortjener?

Her er hemmeligheden bag Pamela Andersons evige glød og flotte hud

Julie Rudbæk får dig til at grine, men hvad synes hun selv er sjovt?

Katie Holmes har fundet forårets flotteste nederdel – og så er den endda fra Mango
