ganni_ticket-to-ride_airstream_5-elle-dk.png
Foto: Ganni
Ganni Roadtrip

Tag med Ganni på roadtrip

af Katrine Kæmsgaard 1/10/2019
Ganni her og Ganni der – vi kan ikke komme udenom dem. Og det har vi faktisk heller ikke lyst til. For ikke nok med at Ganni leverer den ene fine kollektion efter den anden; ja, så er de også frontløbere, når det gælder klimabevidsthed i branchen. Lige om lidt åbner de yderligere to butikker i USA og for at fejre deres udvidelse til 'the states', tager de på en to uger lang roadtrip gennem USA og inviterer alle interesserede til at mødes med dem. Og bilen de kører i – den er hybrid.

Ganni åbner i midten af oktober to nye butikker i USA og for at fejre det, tager de på en to uger lang roadtrip gennem landet. De satte sig ind i bilen i New York den 30. september 2019 og startede her en tur, som forhåbentligt bliver starten på et godt samarbejde med det amerikanske folkefærd. Destinationen er Los Angeles, og både start- og slutbyen er selvfølgelig hjem for de to nye butikker.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Turen tager dem vestpå og har stop i blandt andet Richmond, Nashville, New Orleans, Austin, Dallas og Los Angeles og giver Ganni mulighed for at besøge nye og gamle venner, besøge ikoniske steder rundt i hele landet og suge en masse inspiration til sig til en ny kollektion.

Foto: Ganni

”Som dansker har jeg altid set mod USA som en “melting pot” af kreativitet og mangfoldighed. Følelsen af frihed og store drømme er så berusende. Det er et sted med uendelig inspiration og en hyldest til det ikoniske Vesten, der har været et konstant tema for mig i tidligere kollektioner, med vores take på cowboystøvler, vestlige skjorter, frynsede læderjakker og denim," fortæller Ditte Reffstrup, der er kreativ direktør hos Ganni eksklusivt til ELLE.

Og hun fortsætter: "Jeg elsker romantikken i at road trippe; køre mod vidt åbne landskaber og dramatiske ørken solnedgange. På denne tour udforsker vi både det velkendte og det ukendte på vej til vores næste eventyr - at udvide vores samfund af U.S. #GANNIGirls.”

Ganni-teamet håber på at møde en masse på deres vej – danskere såvel som amerikanere. For tourbussen har flere forskellige stop på vejen, og ved hvert stop forvandler den sig til en Ganni pop-up-kiosk.

Ja, præcis – du hørte rigtigt. En god, gammel kiosk som vi kender den nede fra hjørnet af. Kiosken bliver indslynget i plakater og i Gannis signaturprints, så alle de amerikanske kunder kan opleve stemningen i Ganni-universet. I kiosken kan man købe eksklusivt tour-merchandise, som er produceret af genanvendeligt materiale for hele tiden at sprede budskabet om en bæredygtig bevidsthed.

Læs også: Mø og Ditte Reffstrup lige efter det regnfulde Ganni-show: "Det var for sindssygt!".

Og nu når vi er ved det… Ja, så kører de selvfølgelig rundt i en hybridbil og sørger for at kompensere deres CO2-udslip ved at købe klimakvoter på hele deres tur. Sejt!

De to nye Ganni-flagskibsbutikker åbner i New York og Los Angeles i midten af oktober - men inden da er der to ugers roadtrip på programmet.

Har du lyst til at tage med på turen, møde Ganni-teamet og købe deres tour-merchandise, kan du klikke ind lige her og skrive dig op til mere information.

Så fra alle os til alle jer på tur i det amerikanske...

... From Copenhagen with love.

Psst! Er du en af dem, der tænker bæredygtigt og hellere vil leje end at eje? Så kig med i galleriet herunder hvor vi har samlet alle de styles, som du nu kan leje hos Ganni Repeat lige HER.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her