Sneak peek på den nye kollektion fra Nike og Riccardo Tisci
NikeLab x RT: Training Redefined er navnet på den nyeste kollektion fra NikeLab, hvor de har inviteret en kendt modeskaber til at co-designe innovativt sportstøj.
Læs også: Se Hollywoods 12 lækreste kendis-fædre
Senest var det chefdesigner Olivier Rousteing fra Balmain, som NikeLab indgik et designsamarbejde med, og denne gang er det Riccardo Tisci, der er designer og kreativ direktør hos det franske modehus Givenchy.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
I videoen kan du få et sneak peek på den nye kollektion, der kan købes fra den 7. juli 2016.
NikeLab x RT: Training Redefined-kollektionen af Riccardo Tisci er en del af Nikes større kampagne 'Summer of Sport', hvor også Olivier Rousteing, den britiske designer Kim Jones og tennisstjernen Roger Federer er co-designere.
Samarbejdet mellem Riccardo Tisci og NikeLab har resulteret i en kollektion med sportstøj og sko, inspireret af OL-atleter.
I videoen kan du se Riccardo Tisci sammen med de olympiske atleter Sanya Richard Ross & Asthon Eaton, som står model for de nye designs af Tisci og NikeLab.
Som en del af Nikes 'Summer of Sport'-kampagne, har Tisci ændret den traditionelle opfattelse af træningstøj og sko, ved at sætte sit eeget unikke præg på de nye designs.
Læs også: Set på Instagram. De kendte fejrer 4th of July
Riccardo Tisci introducerer nye vovede siluetter og print, der er kombineret med Nikes innovative materialer og ekspertviden inden for sport- og træningstøj.
Kollektionen er inspireret af atleter, der træner op til konkurrence og er præget af Riccardo Tiscis signatur - den sorte og hvide farvepalet.
NikeLab x RT: Training Redefined-kollektionen kan købes fra den 7. juli 2016 på nikelab.com og i udvalgte NikeLab butikker. Så sid klar ved tasterne, når salget går i gang!
Du kan læse mere om Summer of Sport-kampagnen på NikeLabs hjemmeside.
Se den flotte 'behind-the-scenes'-video med OL-stjernerne of designer Riccardo Tisci her: