Se Elsa Hosks ekstravagante Victora’s Secret-look med 275.000 Swarovski-krystaller

Se Elsa Hosks ekstravagante Victora’s Secret-look med 275.000 Swarovski-krystaller
Foto: All Over Press

Når Victoria’s Secret Fashion Show 2017 indtager Shanghai den 20. november, så kommer modellerne til at være iført blandt andet looks fra Balmain, som den amerikanske undertøjsgigant har udviklet en helt særlig kollektion med.

Og at Victoria’s Secret dette år har imponerende samarbejder, er bestemt ikke en underdrivelse. Victoria’s Secret x Balmain er nemlig ikke det eneste partnerskab, som bliver vist frem under årets modeshow.

For samarbejdet med smykke-imperiet Swarovski vender nemlig tilbage i år, og 2017 markerer derfor 15-års jubilæet for samspillet mellem Victoria's Secret og den berømte juveler.

Og det ville være langt fra essensen af både Victoria’s Secret og Swarovski, hvis dette jubilæum ikke blev fejret med manér: For at markere 15-års samarbejde, overgår dette års udsmykning derfor de tidligere år, da Swarovski pakker 1.000.000 krystaller ned, og sender til Shanghai i form af forskellige looks til catwalkens undertøjsmodeller. Og særligt ét look bliver der hvert år sat ekstra meget fokus på: Det såkaldte Swarovski-look.

Læs også: Sådan har Victoria's Secrets modeshow udviklet sig de sidste 10 år 

Elsa Hosk, som har været en fast del af den misundelsesværdige VS flok siden 2015, er den heldige model, som får lov til at iføre sig ét af showets mest dyre sæt undertøj. For modellen kommer til at åbne ballet med årets Swarovski-look, som har intet mindre end 275.000 flerfarvede krystaller, 200 meter bånd, håndsyede udsmykninger og vinger, der vejer lidt over 6 kilo. ”Det er ét af de tungeste par vinger nogensinde,” har en repræsentant for Victoria’s Secrets modeshow udtalt til det amerikanske modemagasin WWD

Nyheden blev blandt andet delt af den svenske model på sin egen Instagram:

Instagram: @hoskelsa

Om at være den udkårne model til at bære Swarovski-outfittet, skriver Elsa på Instagram under billedet: "Jeg er SÅ begejstret for, at jeg skal bære det mest fantastiske Swarovski-outfit til Victoria's Secret Fashion Show 2017! Det er så vildt, og jeg kan ikke vente med at putte disse vinger på på catwalken til årets show... Shanghai, er I klar?"

Og Elsa kommer derfor til at følge i fodsporene på vores helt egen Josephine Skriver, som var den udvalgte model i sidste års show, til at bære det krystal-belagte outfit fra Swarovski.

Læs også: Se udviklingen af Victoria's Secrets 'Fantasy Bra' de sidste 20 år 

Og som bekendt, er Swarovski-looket ikke det eneste kostbare look, vi kommer til at se på catwalken. For årets absolut dyreste item, er den såkaldte ’Fantasy Bra’, og bliver i år båret af Lais Riberio. Bh’en har en svimlende værdi af 13.000.000 kr.

Hermed slår Victoria's Secret endnu engang fast, at deres modeshow er årets absolut mest ekstravagante (og kostbare for den sags skyld!). Vi glæder os meget til at se Balmains kreationer, Elsa Hosk i årets Swarovski-look og Lais Riberio med årets ’Fantasy Bra’.  

Har du helt styr på, hvilke 44 modeller, der skal gå årets Victorias Secret Show 2017? Ellers kan du se med i galleriet, hvor vi har samlet dem alle...

Her er de 46 modeller, skal gå Victoria's Secret Show 2017

Psst... Det er snart sidste chance for at sikre en billet til årets hyggeligste læser-event, ELLE & Dig. Klik på banneret herunder, hvis du vil møde ELLE-redaktionen til en hel dag fyldt med inspiration og lækkerier i Aarhus:

Relaterede artikler