Sådan strikker du selv sommerens cooleste accessory
Foto: @annejohannsen & @mariejedig
ELLE guider

Sådan strikker du selv sommerens cooleste accessory

af Thea Rytter og Mia Vad Øgendahl 5/05/2021
Den strikkede bøllehat er uden tvivl sommerens helt store it-accessory - den er både trendy og behagelig, og så er den endda nem selv at lave! Læs med her, hvor vi har lavet en guide til, hvordan du strikker sommerens cooleste accessory: bøllehatten.

Den populære bøllehat har længe været en fast følgesvend for mange, men denne sæson skal den seje hat allerhelst være strikket - og gerne max farverig!

Det er nemt at lave din egen, og vi har derfor herunder lavet en guide til dig med fem nemme steps, som sikrer dig sommerens cooleste it-accessory.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det skal du bruge

Garn: Der strikkes med 2 tråde bomuld. Du skal i alt bruge 100 gram bomuldsgarn med en løbelængde på 170 meter pr. 50 gram. Det kunne fx være Mayflower Cotton 8/4 Junior.

Læs også: Hovedbeklædningen vi bliver nødt til at eje

Strikkefasthed og vejledende pinde: For at hatten ikke bliver for slasket, skal du strikke med tyndere pinde, end du normalt ville gøre for at få arbejdet tæt. Der strikkes med en strikkefasthed på 18 masker pr. 10 cm. Her er strikket på pind 4 mm for at få det tæt nok. Hvis du strikker meget løst, skal du måske strikke på tyndere pinde.

Om opskriften

Bøllehatten strikkes nedefra og op. Dvs. du starter med at strikke skyggen og herefter strikkes selve hovedet. Der strikkes frem og tilbage på pinden og herefter sys hatten sammen.

Her er bøllehatten strikket med striber, men stribeforløbet er ikke beskrevet i opskriften, du skal derfor selv bestemme hvordan præcis din hat skal se ud.

Sådan gør du – step by step

Trin 1:

Slå 135 masker op på pind 4 mm med 2 tråde. (se video)

Trin 2:

Strik ret frem og tilbage, indtil arbejdet måler 7 cm. (se video)

Trin 3:

Nu skal der tages ind, så selve hovedet bliver mindre end skyggen. Strik 1 ret og herefter 2 ret sammen hele pinden ud. Nu har du 90 masker på pinden. (se video)

Fortsæt med at strikke ret frem og tilbage, indtil arbejdet måler i alt 18 cm fra opslagskanten.

Læs også: Kædebæltet er tilbage, og du kan godt forberede dig på en sommer i bedste J.Lo-stil

Nu skal du tage ind, så toppen af hatten runder – indtagningerne laves, ligesom da du tog ind fra skyggen, men med større mellemrum imellem indtagningerne til at starte med.

  • Start med at strikke 7 ret og strik herefter 2 ret sammen – gentag dette hele pinden ud. Du har nu 80 masker på pinden.
  • Strik 3 pinde ret.
  • Strik 6 ret og strik herefter 2 ret sammen – gentag dette hele pinden ud. Du har nu 70 masker på pinden.
  • Strik 3 pinde ret.
  • Strik 5 ret og strik herefter 2 ret sammen – gentag dette hele pinden ud. Du har nu 60 masker på pinden.
  • Strik 3 pinde ret.
  • Strik 4 ret og strik herefter 2 ret sammen – gentag dette hele pinden ud. Du har nu 50 masker på pinden.

  • Strik 1 pind ret.
  • Strik 3 ret og strik herefter 2 ret sammen – gentag dette hele pinden ud. Du har nu 40 masker på pinden.
  • Strik 1 pind ret.
  • Strik 2 ret og strik herefter 2 ret sammen – gentag dette hele pinden ud. Du har nu 30 masker på pinden.
  • Strik 1 pind ret.
  • Strik 1 ret og strik herefter 2 ret sammen – gentag dette hele pinden ud. Du har nu 20 masker på pinden.
  • Strik 2 ret sammen hele pinden ud. Du har nu 10 masker på pinden.

Trin 4:

Klip garnet, så du har en lang ende – ca. 60 cm. Luk maskerne af ved at hive garnet igennem og stramme til. (se video)

Trin 5:

Sy hatten sammen med madrassting. (se video)

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her