Jimmy Choo Pick and Choos
Foto: Jimmy Choo
Mode

"Pick and Choo's" - Nu kan du designe dine egne Jimmy Choo sko

af Rose Maria Boelsmand 22/11/2016
Customize-trenden vil ingen ende tage, og nu er den ukronede konge af designersko, Jimmy Choo, hoppet med på bølgen og lancerer en julekollektion, hvor det sidste touch lægges i køberens hænder.

Der er to ting, de fleste kvinder elsker: Sko, og at få det sidste ord. Og dét ved skokongen Jimmy Choo om nogen. Jimmy Choo har i årtier bejlet til vores skoglade hjerter med styles, der forener klassisk elegance og tidens allerstørste sko-trends. Og i år er ingen undtagelse. Julekollektionen fra det eksklusive skobrand er nemlig intet mindre end end samling af Choos klasssiske styles i smuk forening med én af tidens største trends: custiomization. Det betyder, at du i den nye kollektion fra Jimmy Choo kan få dine vildeste skodrømme til at gå i opfyldelse, og få det sidste ord i designprocessen ved selv at dekorere de smukke og tidløse designerstiletter med skopynt, der kan tages af og på efter lyst og smag.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Kollektionen, der hedder "Pick and Choos", består af krystal- og pelsbesatte knapper og klips, der er specielt skabt til at pifte de enkle og klassiske skostyles fra Jimmy Choo op. Og hvad er mere rigtigt op til julens fester, end også at lade det fine fodtøj få en smagfuld bid af de festlige juledekorationer, og den pomp og pragt, der i øvrigt hører højtiden til? De små pyntelige genstande klipses af og på skoens forreste del med en særlige nålelukninger, der ikke beskadiger skoen, når pynten tages af igen. Nålelukningen er fleksibel og gør, at man kan placere sin skopynt netop dér, hvor man aller helst vil have den, ligesom der er fri mulighed for at lege med flere stykker pynt på den samme sko. Det er bare med at vælge blandt de fluffy minkkugler og glimtende Swarowski-besatte stjerner...

Læs også: Få sko som Carrie Bradshaw: Sarah Jessica Parker designer eksklusiv skokollektion

Om den finurlige og legesyge kollektion siger designer for Jimmy Choo, Sanda Choi:

“Jeg tænkte på den umiddelbare glæde, man ser hos børn, når de skal vælge ét stykke fra en skål fuld af slik. Det er den samme følelse, vi oplever her: Find den sko, der passer til dit humør, og bliv fristet til at vælge pynt fra en slikbutik af af juvel- og pelsbesatte godter".

Der er under alle omstændigheder lagt op til, at man kan give kreativiteten og maximalismen få frit løb med Jimmy Choos seneste pyntesyge påfund. Det er ligefrem svært at vælge mellem de utallige fine, farvede pelspompomer og krystalbestatte blomster og roser, når man først går i gang med at lægge sidste hånd på Choos skodesign i sin personlige "Pick and Choos". Alle de små pyntegenstande kan dog købes enkeltvis, og klipses af og på skoene efter humør, anledning og outfit, så man hele tiden kan tilpasse sit udtryk og hver gang man tager et stykke pynt af eller på kan få fornemmelsen af at stikke føddene i et par "nye" og helt enestående "Choos". Det er da smart!

Pelsklips og nogle krystal-klips kan sættes på alle skostyles fra Jimmy Choo, mens enkelte klips og nåle kun kan påsættes udvalgte Jimmy Choo modeller.

Se hele den pyntesyge kollektion fra Jimmy Choos "Pick and Choos" kollektion her

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her