Nyt Magasin Nyt ELLE på gaden + ELLE Decoration... Smugkig her!

Foto: Marco Van Rijt/Anders Schønnemann
ELLEs septembernummer er på gaden torsdag den 27. august, og du får ELLE Decorations Kunst og køkkener-temanummer med gratis! 
 
På forsiden af ELLE stråler topmodellen Nadja Bender, som inde i magasinet fortæller om at fylde 30, de sidste 10 år som fuldtidsmodel og om at have det svært med, at det ikke længere er nok, ’bare’ at være model: ”Det er jo ikke Miss Universe, hvor man partout skal have et talent,” fortæller hun bl.a., og så pryder hun 10 smukke billeder iført de fineste efterårsstyles. 
 
Og ’speaking of’ efterårsstyles: ELLEs septembernummer er selvfølgelig fyldt med det bedste bud på din garderobe til de køligere måneder. Vi guider dig til hverdagslooket 2.0 med sexede cutouts a la Bottega Veneta, midi-nederdele, spændende materialemix og 30 nye klassikere, du roligt kan investere i. Glæd dig også til at møde dem, der repræsenterer dansk mode ude og hjemme, fx designeren Sophie Bille Brahe, modellen Nina Marker + agtent Munir Bouylud. Modemanden Uffe Buchard har også beriget nummeret med sin altid skarpe pen, der giver dig sæsonens trendrapport, og på beauty-siderne får du guiden over alle guides til skødesløst sovekammerhår. 
 
Sidst, men ikke mindst, har vi selvfølgelig kigget ind i et skoskab – denne gang et af Københavns mest designerspækkede tilhørende Josefine HJ - besøgt den farverige influencer Linn Eklund i hendes herskabslejlighed i Stockholm og udformet en rejseguide med redaktionens egne tips, der minder dig om alle verdens perler, der venter på, du kommer ingen (fra Paris’ bedste pandekager til Mallorcas fineste luksushotel). 
 
Udover ELLE får du også ELLE Decoration med temaet: Kunst og køkkener med kvit og frit. Glæd dig til at komme indenfor i fire skønne boliger: fra skuespiller Beate Billes Indre By-lejlighed og guldsmed Nadia Shelbayas historiske Østerbro-villa til journalist Sophia Halprins rumlige familiehjem og galleristens misundelsesværdige pariserlejlighed. Vi kigger også indenfor i tre kvinders personligt indrettede drømmekøkkener (boligstylistens, keramikerens og advokatens), guider dig til de fineste køb til dit efterår – fra interiør til mode og accessories – sætter spot på fem kvindelige kunstnere, vi tror på, og så taler vi med arkitekt og smykkedesigner Sarah Müllertz. Se også frem til månedens interiørserie, At indrette med kunst, og til Tanias Asbæks guide til dit første kunstkøb. Alt sammen i det nye ELLE Decoration, der er på gaden sammen med ELLE. 
 
Vil du smugkigge i det nye ELLE? Så scroll løs i galleriet herunder: 
 

ELLE september 2020

 

Relaterede artikler