Få bryllupsinspiration fra sæsonens Couture-shows
Når vi ser tilbage på de netop overståede Haute Couture Spring Summer 2015 shows fra Chanel, Dior, Elie Saab, Valentino, Versace, Jean Paul Gaultier og Giambattista Valli er der en stor sandsynlighed for, at du - ligesom os - bliver ramt af Amors pil det kommende forår - og dét hvad enten du er single, har en kæreste eller har bryllupsplaner i tankerne!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Se også: Alle billederne fra Chanels Haute Couture SS15 show
De store Haute Couture SS15 show stod nemlig for alvor i kærlighedens og romantikkens tegn, hvor pastelfarver, strut, blonder og bløde nuancer var at spore overalt - selvfølgelig med et twist af flirt og frækhed over sig, så det ikke bliver alt for sukkersødt.
Selvom halvdelen af ELLE-redaktionen allerede er gift eller har en kæreste, så må vi erkende, at vi allesammen er kommet i det romantiske hjørne efter at have set de smukke Haute Couture Spring Summer 2015 kollektioner.
Se også: Få denne måneds forsidelook, der står i divaens tegn
Vi har samlet alle de smukke kjoler i vores galleri. Så hvad enten du skal giftes eller ej, er der rig mulighed for at lade dig forføre af de smukke kjoler...
Psst... Brug pilene eller 'swipe' dig igennem galleriet.