Derfor er Joan Didion et stilikon
Foto: All Over Press
Mode

Derfor er Joan Didion et stilikon

Af 0 7/09/2015
Hvis man er en succesfuld forfatter gennem 60 år, har skrevet for Vogue og scoret modelkontrakt som 80-årig, så har man sikret sig en plads som et stilikon på ELLE. Joan Didion har opnået alle bedrifter, og du kan lære det særlige ikon lidt bedre at kende lige her...

Hvem:

Joan Didion, født 5. december 1934 i Sacramento, Californien, USA.

Derfor skal du kende hende:

Joan Didion er en kendt forfatter og er i dag 83 år gammel, men ikke desto mindre er hun stadig meget aktuel og har i den grad fortjent en plads som et inspirerende stilikon.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Joan Didion er bedst kendt for sine noveller og sit journalistikarbejde. Når man ser tilbage, var det i en tidlig alder tydeligt, hvor hendes talent lå, og hvilken retning hendes liv ville tage. Hun begyndte i en alder af blot fire år at skrive ting ned. Hun læste alt, hvad hun kunne få fingrene i efter at have lært at læse, og med en stor interesse i biografier måtte hendes forældre give en skriftlig tilladelse til at lade Joan Didion låne disse i stedet for børnebøger. Hun beskriver sig selv som den generte bog-nørd som barn, og hun gik ikke regelmæssigt i skole, da hendes far var i hæren, og familien flyttede derfor meget rundt under 2. verdenskrig. Hun har senere skrevet i sin biografi Where I Was From, at de hyppige flytninger fik hende til at føle, at hun ikke passede ind nogen steder.

I 1956 dimitterede hun fra University of California Berkeley med en bachelor i Engelsk. Inden dimissionen havde hun vundet en essaykonkurrence sponsoreret af Vogue, hvor vinderen blev tilbudt et job hos magasinet. Glamour og tiden på Vogue blev af nogen set som overfladisk, men Didion forstod sig på den power denne verden bestod af, ligesom de andre redaktører på bladet gjorde. Hun formåede fremover at bringe glamour ind i sine værker, hvilket gjorde dem ekstraordinære.

I sin tid hos Vogue mødte hun sin kommende mand, John Gregory Dunne og efter nogle år sammen i New York, flyttede de til Californien.

Læs også: De 25 største fiktive stilikoner nogensinde

Højdepunkter:

1956: Joan Didion bliver ansat på Vogue.

1963: Joan Didion får sin første novelle Run, River udgivet. En novelle som hun skrev, mens hun var ansat hos Vogue.

1964: Joan Didion gifter sig med forfatteren, John Gregory Dunne, hvorefter de flytter til Los Angeles.

1966: Joan Didion og John Gregorys datter Quintana Roo Dunne bliver født.

1989: Dette år optræder Joan Didion side om side med sin 23-årige datter i en kampagne for Gap.

2005: The Year of Magical Thinking blev dette år nomineret til National Book Award for Nonfiction. Bogen handler om årene efter hendes mands død.

2013: Joan Didion bliver af det hvide hus offentliggjort som modtageren af National Medals of Arts and Humanities. En pris overrakt af den amerikanske præsident, som en hyldest til artister i alle kunstens former.

2015: Hun bliver kampagnemodel for Céline i en alder af 80.

2017: Netflix udgiver en dokumentar om Joan, med navnet Joan Didion: The Center Will Not Hold. Dokumentaren fortæller om Joan Didions liv gennem fotografier, personlige hjemmevideoer og interviews med stilikonets venner og familie.

Bonus info:

Da der skulle findes penge til en dokumentar om Joan Didions liv, blev nogle af hendes solbriller solgt på auktion til over 2000 dollars.

Læs også: Derfor er Nicole Kidman et stilikon

Bliv inspireret af Joan i galleriet, hvor vi har samlet hendes stil fra 50'erne til i dag.

Psst...klik eller 'swipe' dig igennem billederne.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her