Velgørenhed Magasin indgår t-shirt samarbejde med 3 powerkvinder og -brands til fordel for velgørenhed

magasin-tshirts-elle-dk.jpg
Foto: Magasin
I 1868 åbnede Theodor Wessel og Emil Vett, det vi i dag kender som Magasin. Siden er mange stykker tøj, sko og beauty rakt over disken, og i dag har Magasin filialer i henholdsvis København, Lyngby, Rødovre, Odense og Aarhus. 
 
 
I forbindelse med vores jubilæum synes vi, at det er vigtigt at slå et slag for powerkvinder med skønne personligheder” udtaler Magasins brandmanager Britta Luplau. Derfor er Magasin teamet op med tre danske modebrands med hver deres muse, og det er der kommet tre seje statement t-shirts ud af. 
 
De tre brands er nøje udvalgt fra kreativ konsulent Kim Grenaas hånd. 
 
Just Female X Thora Valdimarsdóttir
 
thora-magasin-elle-dk.jpg Foto: Magasin

Thora Valdimarsdóttir med sin t-shirt i samarbejde med Just Female. 

 
T-shirten, der er skabt af Just Female og den danske fashionista og it-girl Thora Valdimarsdóttir, tager udgangspunkt i Magsins game logo. Som et edgy twist til det symbolske og historiske logo, har Just Female og Valdimarsdóttir valgt at tilføje flyvende bier, som ender med at give t-shirten et feminint og humoristisk look. 
 
Designers Remix X Kwamie Liv
 
kwamie-magasin-elle-dk.jpg Foto: Magasin

Kwamie Liv i sin t-shirt i samarbejede med Designers Remix. 

 
Designers Remix og tegneserietegner Kwamie Liv sætter bæredygtighed på dagsordenen i deres T-shirt, for at vise, at du sagtens kan være smart, selv om du vælger bæredygtigt. T-shirten portrætterer to kvinder, og hvor den ene bærer Designers Remix X Kwamie Liv t-shirten, er den anden kvinde nøgen, da sidstnævnte i virkeligheden ville være den mest bæredygtige løsning. T-shirten udtaler på den måde et vigtigt budskab samtidig med at være supercool.
 
Læs også: Magasin fejrer 150 års jubilæumsfest med særudstilling.
 
DAY X Iris Gold
 
iris-magasin-elle-dk.jpg Foto: Magasin

Iris Gold i sin t-shirt i samarbejde med DAY. 

 
DAY og sangerinden Iris Gold er gået sammen om en vaskeægte statement t-shirt. Udgangspunktet er taget i Golds saying "Planet Cool" og i samarbejde med DAYs vision, har duoen givet t-shirten et moderne retro look ved valget af den brændte orange farve. DAY håber på at t-shirtens budskab vil give stof til eftertanke. 
 
Kim Grenaa fra Grenaa Creative fortæller, at de tre t-shirts kommer i handel d. 20. august 2018 i Magasin du Nord på Kgs. Nytorv, i Magasin i Aarhus samt på Magsin.dk.
 
Alt overskuddet fra de tre t-shirt, der alle kommer til at koste 299 kroner, doneres til Røde Kors’ Ung Linje.
 
 

Relaterede artikler