louis-vuitton-grace-coddington-elle-dk.jpg
Foto: Louis Vuitton
Samarbejde

Louis Vuitton skaber humoristisk kattekollektion i samarbejde med ikonisk modeprofil

af Nikita Hoffmann Andersen 24/10/2018
Det legendariske franske modehus, Louis Vuitton, er igen teamet op med en stærk profil fra modebranchen. Resultatet har fået navnet 'catogram' og går lige hjertet på dyreelskeren.

Det franske modehus, Louis Vuittons, blev grundlagt i 1854, og siden da har det klassiske monogram tilegnet sig en status som et af de mest genkendelige og eksklusive i verden.

På trods af den tunge arv er modehuset dog ikke bange for at udforske spændende samarbejder.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tidligere har det Paris-baserede modehus indgået samarbejder med kunstnerne Jeff Koons, Stephen Sprouse og Yayoi Kusama, der hver især viste os deres fashionable bud på en fusion mellem kunsten og det klassiske design. Her har vi set alt fra graffiti-print, Mona Lisa-tryk og versioner af prikker.

Foto: Louis Vuitton
louis-vuitton-grace-coddington-kusama-elle-dk.jpg
Punge fra samarbejdet mellem Louis Vuitton og Yayoi Kusama.

Det vakse modeøje spottede måske allerede, at et nyt samarbejde var på vej, da Louis Vuitton fremviste deres Cruise 2019 kollektion ved det betagende Marguerite & Aimé Maeght Foundation i Saint-Paul-de-Vence i maj 2018.

Nu er det nemlig blevet tid til endnu en gæst hos det franske modehus, og kreativ direktør Nicholas Ghesquières valg er faldet på den 77-årige tidligere model og creative director på amerikansk Vogue, Grace Coddington.

Foto: Ritzau/Scanpix
louis-vuitton-grace-coddington-2-elle-dk.jpg
Grace Coddington.

Den britiskfødte Coddington, der var creative director på amerikansk Vogue i næsten 30 år, har ingen børn, men til gengæld har Grace Coddington, og hendes partner Didier Malige, to katte.

Graces to perserkatte Pumpkin og Blanket samt Nicholas Ghesquières’ hund Léon har således været inspirationskilden for kollektionen, der har fået navnet ’catogram’. Kollektionen bærer præg af det legendariske Louis Vuitton-monogram, mens Graces illustrationer af kattene Pumpkin og Blanket og hunden Léon dekorerer alt fra tasker, sko, tæpper og paraplyer.

Læs også: Pernille Teisbæk designer capsule kollektion eksklusivt for Mango og Zalando.

Kollektionen inviterer, ifølge Louis Vuitton, til at se elegance i et frisk perspektiv.

Hvis du, lige som os, er helt klar på at se Louis Vuittons elegance i et frisk perspektiv med dertilhørende katte, så skal du heldigvis ikke vente længe.

Kollektionen lander i Louis Vuitton-butikker verden over den 2. november 2018. Ind til da kan du beslutte dig for hvilket kassebesat LV-item, du skal kaste dine penge efter. I galleriet herunder har vi samlet hele kollektionen. Så er det bare at scrolle løs.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her