Foto: PR
Mode

Lou Doillon: ”Jeg har ’nytårsforsæt’ alle andre dage end 1. januar!”

af Rose Maria Boelsmand 20/11/2017
Få kvinder forstår at gøre hver dag til en fest, som de franske femmes formår, og netop derfor har & Other Stories netop præsenteret den franske modemuse og fashion-darling, Lou Doillon som ansigt for deres Celebration-kollektion. ELLE har mødt den franske it-girl til en snak om mode, inspiration og nytårsforsæt. Læs med her!

Det er som om, at alt i Frankrig og ikke mindst Paris er et gran mere festligt end noget som helst andet sted. Frokosten indtages ved caféborde akkompagneret af et glas vin, rød læbestift er et fast indslag i hverdagsgarderoben og det er kutyme at mødes til en aperitif uanset om det er mandag eller lørdag. Ja, franske kvinder gør det godt, og vi kan ikke lade være med gang på gang at skule til de franske femmes for inspiration til alt fra påklædning, skønhedsritualer eller joire de vivre.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Men selvom det er de små ekstra hverdags-finesser, de mestrer så elegant, så er franske kvinder også usandsynlig gode til at fejre de gode ting i livet. Og det er netop grunden til, at & Other Stories’ design atelier har kigget mod Frankrig for at hente inspiration til årets Celebration kollektion. Men det er sjældent nok kun at kigge, og derfor har &Other Stories i år teamet op med den franske it-girl, mode-darling, model, sanger og multikunster, Lou Doillon, der er muse for kollektionen. Og det er ikke enhvilken som helst mademoiselle brandet har fundet frem fra de franske arkiver: Nej, Lou Doillon er nemlig et af de franske stilikoner i nyere tid, der (måske) har allermest claim til titlen som streetstyledarling og modeikon: Hun er nemlig datter af ingen ringere end 70'er-ikonet Jane Birkin (ja, hende, der i sin tid lagde navn og inspiration til verdens mest kendt taskeikon; Hermés' Birkin Bag).

”For mig er Lou Doillon den ultimative franske muse. Alle dele af denne kollektion, fra velour jakkesættet til den feminine kjole, er designet med hende i tankerne. Kollektionen er påvirket af fortiden, men genopfundet til den moderne kvinde, hvilket giver den et præg af elegance kombineret med rock’n’roll, og den historie fortæller Lou smukt med sin stil og attitude,” siger Georgine Le Toqueux, designer for & Other Stories.

Lou Doillon er kendt for sin herre-inspirerede stil og sine flittige referencer til moden i 70’erne, og det er i høj grad en inspiration, der går igen i & Other Stories’ Celebration kollektion: ”Det her var en meget nem skydning for mig, da stilen i denne kollektion er meget nær min egen. Jeg er virkelig vild med velour jakkesættet med den hvide skjorte,” siger Lou Doillon.

Men hvem vil ikke gerne vide lidt mere om, hvad der inspirerer en af Frankrigs allerhotteste stilikoner? ELLE kunne i hvert fald ikke dy sig for chancen for at stille den modebevidste muse et par spørgsmål om hendes garderobefavoritter, stilinspiration – og ikke mindst hendes planer for det nye år, da chancen bød sig!

Heldigvis var Lou Doillon med på legen…

Læs også: Mandagsmuse | Lou Doillon

Hvilke items har du altid med dig, når du rejser?

Et par støvler. Jeg kan godt lide at gå, og den frihed skal mit fodtøj ikke forhindre… Et par jeans, og noget sjovt. Jeg elsker at få folk til at smile når de ser mig, og skøre hatte, frakker der er for store og sindssyge farver, har det med at kunne klare opgaven. Jeg finder altid ting på min vej, og reserverer derfor altid plads i min kuffert, til hvad end jeg måtte finde af overraskelser…

Du er et stilikon, men hvem er du selv inspireret af?

Folk, der gør, hvad de gør for dem selv, uanset om du ser det eller ej, om du kan lide det eller ej: Fiona Apple, Beth Gibbons, Patti Smith, Nina Simone, Sophie Cale, Louise Bourgeois, Emily Dickinson, Eartha Kitt, Bjork, Karen Dalton, Beth Ditto, Billy Holliday, Cat Power… Og listen kunne fortsætte…

Hvad betyder mode for dig som kunstner?

Jeg har altid forgudet mode, da jeg mener, at det er det universelle sprog. Jeg bruger det som en udtryksform, ligesom ved sang og stregtegninger. Jeg beundrer kunstnere, der kreerer et alter ego, som har en anden stil, end den de har privat. Min tilgang til musik er meget anderledes. Jeg ønsker at vise hvem jeg virkelig er, og vil være mig selv, både ude af - og i rampelyset. Jeg har det samme tøj på før og efter en optræden.

Hvordan inspirerer Paris dig?

Paris har en kæmpe indflydelse på mig som kunstner. Det er en by, der kan opleves til fods, stor nok til at fare vild, lille nok til, at man kan komme tilbage på sporet igen. Det er en historisk by, hvor man kan rejse gennem tiden, blot ved at følge arkitekturen, ligesom med mode … Det er en by, der tiltrækker mange forskellige typer mennesker, og samtidig har en energi, der varierer afhængigt af sæson og de besøgende. Det er en meget visuel by, og byen og dens folk, er på en måde en parade… og caféer er steder, hvor du går hen for at nyde showet.

& Other Stories kollektionen er skabt til at fejre jul og nytår… Men hvad er dine nytårsforsæt/planer for 2018?

Ingen… Jeg laver store planer og forsæt hver eneste aften, og kæmper med at følge op på dem. Den eneste dag jeg ikke har nogle, er den 1. januar... Det er en regel!

Kollektionen med Lou Doillon i front vil være tilgængelig i butikker og på stories.com fra slutningen af november. Priserne ligger fra ca 550-2350 kr. Se de 3 eksklusive kampagnenbilleder og hele Celebration-kollektionen med priser i galleriet nedenfor.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her