Kylie Minogue designer for Sloggi

Sloggi

Tekst: Mari Jansson // Oversættelse: Marie Louise Wedel Bruun

Der er to ting, man forventer, når man skal møde Kylie Minogue: At hun er professionelt skøn og mere end lille. Og ja, hun er begge dele. Hun er også ligeså elskelig, som hun er vanvittigt rig, 46 år, et ikon inden for musik og mode, venskabelig på den der australske måde og ansigtet (og, nå ja, bagdelen) for Sloggis nye internationale kampagne ’Kylie Minogue for Sloggi’. Hun har været dybt involveret i designprocessen af den nye undertøjslinje, fra valg af stof og farver og til indpakning. ELLE mødte Kylie i Berlins hippe Hotel Zoo, hvor hun var iklædt en pink kjole fra det lokale mærke Kilian Kerner sat sammen med hendes yndlingsbælte, købt i et militæroverskudslager i 2002. 

Læs også: H&M lancerer ny beautyserie

Hvordan blev ’Kylie Minogue for Sloggi’-kollektionen til?

"Jeg kan aldrig tage en beslutning, så formentlig af den årsag valgte vi at gå efter en topakning, som vi kaldte ’Day and Night’. Man behøver ikke nødvendigvis bruge det enten dag eller nat, men man har de to muligheder. Det var to styles fra den eksisterende linje, som jeg virkelig godt kunne lide – og så kunne jeg vælge farve og sætte mit præg på dem."

Hvad er dit første minde om undertøj?

"Jeg prøver virkelig at huske her … altså, i virkligheden er mit første minde nok snarere om badebukser; formentlig fordi jeg har billeder af ture til stranden, da jeg var fire-fem år gammel, men ellers i skolen … f.eks. når skoleuniformen sad fast i ens trusser, og man troede, man skulle dø, haha."

Hvilken slags undertøjstype er du?

"Blandet. Det er også derfor, denne topakning giver mening for mig. Jeg elsker lingeri. Det gør jeg virkelig. Jeg har bøger om det, jeg har arbejdet for forskellige mærker igennem årene; først for H&M, en film for Agent Provocateur, jeg havde 'Love Kylie' i nogle år, jeg har lært, hvordan forskellige firmaer arbejder med undertøj, og hvordan vi relaterer til det, og noget af det, vi gjorde med 'Love Kylie', som dengang var lidt udfordrende, er så almindeligt nu, yeah, vi havde virkelig fat i noget. Hvad angår Sloggi, kan jeg virkelig godt lide deres slogan om at føle sig fri, for det er virkelig den ultimative luksus, i en bredere forstand. Jeg kan virkleig godt lide lingeri!"

Hvad er din personlige favorit i undertøjsskuffen derhjemme?

"Jeg ved ikke, om jeg har en favorit. Der er dele, som jeg ikke går med så ofte, og som kan ligge der til evig tid, og jeg har faste ting – altså, i virkeligheden har jeg bare alt for meget i mine skuffer. Jeg har en masse ting fra min egen linje, som jeg troede på og stadig elsker."

Læs også: Stylebop og Valentino teamer op med Cash & Rocket for dette års velgørenhedstour

Hvor stor er den lingerigarderobe?

"Den er omfattende, haha! Men det er, fordi jeg også beholder ting, som kunne være gode til fotoskydninger, og jeg har nogle forrygende vintage-sager, fordi jeg samlede en hel del, da jeg havde min egen linje. Og nogle ting, som bare er så yndige. Jeg kommer muligvis aldrig til at bruge dem igen, selv om jeg overraskende nok stadig kan passe dem, men jeg ved selvfølgelig ikke, om det vil vare ved."

Hvordan har du det med sæt – skal bh’en passe til trusserne?

"Jeg er ikke den bedste til at matche. Faktisk – jeg ved ikke, om andre kvinder har det ligesådan, men – når jeg matcher, har jeg det sådan: Jeg gjorde det! For når du har en yndlings-bh og et par yndlingstrusser, og du har dem på samtidig, gør det en forskel!"

Kom med bag om designprocessen af Kylie for Sloggi med Kylie Minogue i videoen her: 

Hvad betyder det at være sexet for dig? Hvornår føler du dig mest sexet?

"Åh, kan nogen svare på det …? Det ved jeg ikke … Det kan være, når du er i joggingbukseer og en T-shirt og din kæreste eller din elsker eller din ven siger: Uff, hvor ser du hot ud lige nu! Så kan du føle dig sexet. Eller i en smuk kjole eller i ingenting."

Hvordan har din stil udviklet sig over årene?

"Igen: Jeg har to sider. Jeg har min hverdagsuniform, som jeg er ret skødesløs omkring, jeans og støvler, som jeg tager på i lufthavnen i morgen, når jeg bare skal fra A til B, og som man kan sidde i i timevis i et fly, være aktiv i, gå til møde i, det er min uniform. Måske med en undertrøje og en cardigan til. Men så igen, hvis jeg ikke havde mulighed for at udleve alle mine fantasier med forskelligt tøj, showkostumer, fotoskydninger … Jeg lavede en for nylig, hvor jeg skulle ligne Marlene Dietrich … som performer, som en, der virkelig elsker at være kreativ med mode, har jeg så mange fantastiske muligheder for at få det ud af mit system. Hvis jeg ikke havde det, ville min hverdagsuniform muligvis ikke eksistere, og jeg ville være mere flamboyant i mit hverdagsliv. Jeg elsker, at jeg kan få lov til at udleve det, men så igen, nogle gange hader jeg det også, fordi det kan være så ukomfortabelt. Og så elsker jeg også forandringen og det at arbejde med et team for at skabe noget, et billede eller en koncertturne."

Arbejder du med en bestemt stylist?

"Jeg arbejder med nogle få personer, ja. Men min kreative chef igennem, åh gud, over 20 år, er Willy Baker, som jeg mødte i en Vivienne Westwood-butik i 1992. Jeg var bare lige inde for at kigge, og han arbejdede der og plagede mig helt vildt og sagde: ’Jeg har nogle ideer, skal vi ikke tage en kop kaffe og snakke om dem’, og jeg sagde bare: ’O.k.’. På det tidspunkt lavede jeg en masse billeder med en rigtig god veninde, hun er fotograf og kunstner, og vi lejede f.eks. lys, og så lavede jeg selv hår og makeup – super lo-fi-billeder, som stadig holder den dag i dag og er blandt mine absolutte yndlings. Jeg var så beskyttende omkring disse skydninger, i min lejlighed, så jeg ville gerne lade ham finde tøj, men vi ville ikke lade ham være med. Men til sidst lærte vi hinanden at kende, og han blev stylist, og nu er han kreativ chef på alle mine turneer; han er fotograf, videoinstruktør... Jeg er vokset sammen med ham, ligesom han er vokset fra at være en fregnet butiskdreng til min kreative partner."

Læs også: Uffe Buchard: Moden er altmodisch

Hvad er det bedste stilråd, han nogensinde har givet dig?

"Jeg kan ikke citere et, men han er god til at skubbe til mig. Når jeg føler mig lidt bange, usikker, doven, skubber han mig ud over kanten. Der var f.eks. den kjole, jeg optrådte i sammen med Robbie Williams, som fik så meget omtale – jeg prøvede den på, det var en Julien MacDonald-kjole, og jeg sagde: Den kan jeg ikke tage på, jeg kan ikke. Jeg skulle bare vide, jeg var sammen med to bøsser, så jeg endte med at have den på, og den skabte sensation. Når jeg tænker tilbage, kan jeg undre mig over, hvad jeg i alverden var så bekymret for."

Har det ændret sig igennem årene?

"Altså, jeg føler mig lige så usikker som altid. For når man kigger tilbage, og der var stunder, hvor du var bekymret over det ene eller det andet, så sidder du 20 år senere og tænker: ’Du var fejlfri, hvad var problemet?’ Det er lidt af en lektie: Du er den, du er, og du gør dit bedste for at være så omhyggelig og god mod dig selv, som du kan."

Hvilket stilråd ville du selv give videre?

"Tjah, gør det, der virker for dig… Det er ikke nyt, men jeg ved, at når jeg har forsøgt for meget, har det ikke gjort noget godt for mig. Og det er cool nok, det er sådan, du lærer din stil at kende og udvikler den. Men ikke alle elsker mode, og det er fint, godt for dig! Jeg har en fyr, jeg arbejder sammen med, som går i sorte jeans og sort skjorte  hver dag. Jeg er lidt… der er en lille flig af mig, som misunder ham. Du ved, at man ikek behøver at tænke over noget, nogensinde, på nær at skulle have et uudtømmeligt lager af sorte bukser og skjorter. Du behøver ikke føle dig presset til at være moderigtig, men jeg kan tilfældigvis godt lide det, og har kunnet det siden jeg var teenager."

Kan du huske, hvornår det begyndte?

"Min bedstemor lærte mig at sy, og vi ville gå i Spotlight eller Lincraft og købe mønstre og brede dem ud over bordtennisbordet… Købe rester i restekassen for 10 cents stykket, og jeg lærte virkelig meget. Selv om jeg ikke var endt med det job, jeg har nu, ville min kærlighed til mode og design stadig være der."

Når du køber highstreet-mærker, er du så iført paryk hat og solbriller?

"Det prøvede jegh engang for mange, mange år siden, og det var en katastrofe – de sagde bare: ’Det er Kylie Minogue med paryk’. Så jeg følte mig bare endnu mere flov. Nej, jeg kan i det store hele godt gå rundt uden at blive genkendt, jeg løser det. Du ved, jeg er så lille, og jeg går virkelig hurtigt. Og det er virkelig vigtigt for mig at kunne gøre det – igen er der to sider i min verden: Hvis jeg er på tour, er jeg nødt til at have et helt setup, du er nødt til at have et helt hold af folk, du er nødt til at have vagter etc. Men i min hverdagsverden – den anden rigtige verden – prajer jeg bare en taxa og klarer det hele selv, selvfølgelig."

Læs også: Emilies dagbog fra Nelly Pool Party på Ibiza

Hvilken af alle dine outfits, alt dit tøj, er din favorit?

"Kun at vælge en… Kun fordi det lige popper op, jeg ved ikke hvorfor, men der var et øjeblik på min Fever Tour i 2002, hvor jeg havde denne her lange sorte Dolce & Gabbana-kjole på, med cutouts på kryds og tværs langs siderne. Det var det enkleste tidspunkt på turneen, og vi havde røde rosenblade dryssende ned… Men om 10 minutter vil jeg komme i tanke om noget andet, og det kunne lige så godt være jeans og en undertrøje. Nogle kvinder ville sikkert sige ’min brudekjole’, men jeg har så mange øjeblikke at vælge imellem… Jeg mener, bare det at beskrive en bestemt del af et show for Jean Paul Gaultier og så se ham tegne det frem for øjnene af dig! Eller Dolce & Gabbana, når de laver det her top til tå leopard-catsuit… For mig er det lige så fascinerende at se som at se en raket stige flyve ud i rummet eller en blomst springe ud. Det er noget, der virkelig rører mig. Det er kreativitet.

Hvad er din yndlingssang?

"En af dem, jeg holder mest af at optræde med, er nok Love at first sight. Jeg kan huske, da jeg skrev den. Jeg har ikke skrevet så mange af mine sange, men jeg kan huske, da vi kom på den. Vi havde allerede Can’t get you out of my head, så vi vidste, at vi havde et monsterhit, men jeg fik ikke en særlig god respons fra pladeselskabet, og vi var bare sådan: hvad?! Can’t get you out of my head er selvfølgelig også vigtig, fordi den har gjort så meget for mig. Men nu kan jeg faktisk godt lide at synge Lucky og Locomotion, mine to første singler, selv om jeg i en periode lod, som om de ikke eksisterede. Nu nyder jeg dem – og det samme gør publikum."

Hvordan er det at være på turne?

"Jeg elsker det. Det er afhængighedsskabende, det er udmattende, det er som et konstant stressniveau, der ikke forsvinder: Du kan blive syg eller forkølet, og du bliver altid forkølet, eftersom du rejser sammen med 80-100 mennesker, men du er nødt til at performe dig igennem det, så godt du kan, så du prøver bare at holde dig i form og sund og rask, men jeg elsker det. For mig er der intet, der slår det."

Hvad er det bedste?

"Det at jeg kan kigge på folk og se dem have det godt og synge med på sangene, nogle af sangene er 28 år gamle, nogle er kun et år. Nogle folk er fem år gamle, der er bøsser, heteroer, bedsteforældre, børn – den vildeste blanding af mennesker, og bortset fra det at man bliver helt høj, er det ret let at forestille sig for nogen, der ikke er i situationen. Den anden ting, der rører mig, er forbindelsen – jeg kommer aldrig til at tale med 99,9 procent af de tilstedeværende, men vi er bundet sammen. Energien er til at tage og føle på. Nogen gange har jeg nærmest haft en ud af kroppen-oplevelse, bare sådan: ’Det her er virkelig cool, jeg skal bare nyde det – jeg har arbejdet så hårdt, så længe, for at få min besked ud til de her mennesker, med alt det, der bare er svært, alle de tidspunkter, hvor din selvtillid er i bund …’ Simpelthen den hårde del af det, og så får du det her fantastiske øjeblik. Jeg havde et par gange på den sidste turne, hvor jeg bare tænkte: Lad os flyde med. Lad os have et øjeblik. Og så kan du komme tilbage til virkeligheden: Hvad nu? Hvad gik galt, hvad gjorde vi rigtigt, hvad kan vi gøre bedre?"

Hvad er det første, du gør, når du kommer tilbage fra en turne?

"Har det rart. Har det rigtig rart. Men det tager lidt til at tilvænne sig, der er helt klart en uge, hvor du ikke ved, hvor du er, eller hvem du er. Fjenden er intetheden, når du afslutter en turne, fra en både fysisk og følelsesmæssig vinkel, fordi du ikke har udløsningen, og det kan blive til en depression, du kan virkelig føle dig nede, som ’hvor er alle henne, hvor er scriptet, hvor er de 10.-15.000 mennesker?’"

Hvad gør du så?

"Årh, der er altid noget, man kan gøre. Pakke ud, f.eks."

Læs også: Stine Lund redder mødres liv med apps - mød hende her

Du virker meget tæt med din familie – hvad har de betydet for dig igennem årene?

"Bortset fra alting? Når det går rigtig godt, vil jeg gerne dele det med dem. Når tingene ikke går så godt, sætter jeg min lid til dem. Ligesom de ved, de kan med mig. Jeg har en kæmpestor, udvidet familie: mit team, som jeg arbejder med, og som jeg bruger langt mere tid sammen med, men, ja, jeg er meget tæt med min familie. Og vi arbejder virkelig godt sammen, for min mellemste bror var kameramand i 25-30 år og dermed omme på den anden side – han kunne aldrig i livet drømme om at skulle stå på scenen. På en eller anden måde endte min søster (Danii, red.) og jeg med at være dem, der optrådte. F.eks. optrådte hun i Mardi Gras i Australien, og jeg var i Melbourne, så jeg tog til Sydney for at være der for hende. Hun var bekymret for, at hun ikke ville være helt rask den aften, så jeg sendte hende nogle cremer og pulvere og ting og sager, jeg selv bruger, når jeg ikke har det godt og er nødt til at optræde. Der er stunder, hvor vi ikke behøvet ar forklare os, vi forstår hinanden; det kan være opstemtheden, dramaet, angsten… Og vores bror er bare denne her utrolige klippe, han er så robust for os og vores knaldede livsstil."

Se de flotte Kylie-stylede 'Day and Night' pieces fra Sloggi og den fine indpakning, som Kylie også selv har designet, i galleriet. 

Kylie Minogue designer for Sloggi

Relaterede artikler