karl-lagerfeld-offeentliggoer-samarbejde-med-loreal-om-makeup-kollektion-og-det-bevises-dermed-at-navnet-lever-videre-efter-kejserens-doed.jpg
Foto: PR
Samarbejde

Karl Lagerfeld offentliggør samarbejde med L’Oréal – og det bevises dermed at navnet lever videre efter kejserens død

af Nikita Hoffmann Andersen 25/06/2019
Tirsdag den 25. juni 2019 offentliggør brandet Karl Lagerfeld, at det indgår samarbejde med L’Oréal Paris. Initiativet til samarbejdet er taget af Karl selv, og fire måneder efter Kejserens død offentliggøres så en af hans sidste forretningsbeslutninger.

Det er næppe gået din næse forbi, at den legendariske, ikoniske, famøse og hævet-over-alle-andre Chanel-designer, Karl Lagerfeld, afgik ved døden tilbage i februar 2019.

Men hvis nogen skulle markere sin status som en af modens mest magtfulde personer længe efter sin død, så skulle det naturligvis være Karl, og det gør han da også til stadighed den dag i dag.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Ingen er for alvor kommet sig over Karl Lagerfelds død, og så sent som torsdag den 20. juni 2019 gik modehusene Chanel, Fendi og Karl Lagerfeld sammen om at hylde deres fælles afdøde boss, Kejser Karl.

En uge senere rumsterer designeren igen, idet brandet Karl Lagerfeld tirsdag den 25. juni 2019 offentliggør et eksklusivt samarbejde med L’Oréal Paris.

Duoen deler netop nu den nyhed, at de præsenterer en makeup-kollektion den 20. september 2019 under Paris Fashion Week S/S 2020 – mens den globale lanceringsdato for produkterne vil falde ugen efter, nemlig den 27. september 2019.

Læs også: Karl Lagerfeld lever videre efter sin død.

Initiativet til samarbejdet er ifølge Karl Lagerfeld og L’Oréal Paris taget af Karl selv, men desværre må det realiseres uden den kreative masterminds tilstedeværelse – dog vil samarbejdet bære tydelige præg af den nu afdøde designer.

Foto: MEGA
Karl Lagerfeld blev 85 år.

”Denne makeup-kollektion reflekterer virkelig brandet Karl Lagerfelds univers og alt det, Karl Lagerfeld selv elskede ved makeup - han brugte fx ofte øjenskygge til at farve sine tegninger af nye designs”, fortæller Caroline Labar, der er Head of Communication hos Maison Karl Lagerfeld.

Og hos L’Oréal Paris er man da også særligt stolte af det upcoming projekt:

”For L’Oréal Paris er alle vores designsamarbejder en ære, men denne er særlig meningsfuld”, fortæller Delphine Viguier, der er Global Brand President hos L’Oréal Paris.

Karl Lagerfeld og L’Oréal Paris har endnu ikke afsløret billeder af samarbejdet, men de udtaler i fællesskab deres kollektive kærlighed til at hylde feminin power – så vi ser allerede frem til eksklusiv makeup-kollektion, der hylder kvinder!

Psst! Mens vi venter på, at det bliver den 20. september, hvor vi får lov til at se en af Karls sidste genistreger, tænker vi tilbage på den store modemand og særligt nogle af hans sjove og til tider kontroversielle udtalelser.

Scroll løs i galleriet hvor vi har samlet 25 billeder af Karl Lagerfeld – fra ung til gammel - sammen med hans 25 mest opsigtsvækkende citater.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her