Bæredygtighed Just Female lancerer bæredygtig kollektion

Foto: Just Female

Just Female er nu klar med sit nyeste tiltag: Brandet har nemlig lanceret en bæredygtig underkollektion, som består af dunjakker, skjorter, kjoler og sweatshirts.

Kreativ direktør hos Just Female, Pernille Andersen, udtaler, at det stadig er en omstændig affære at producere bæredygtigt, men at det er brandets ønske at blive mere og mere bæredygtige i fremtiden.

”Denne kollektion var vores første med et så stort fokus på bæredygtighed. Vi arbejder hårdt på at bibeholde dette fokus, dog er der mange udfordringer forbundet med bæredygtig produktion, men er det muligt at anvende bæredygtige alternativer, gør vi det”, udtaler Pernille Andersen.

Pernille fortæller desuden, at hun er særligt glad for den måde, dunjakkerne er fremstillet: ”Tanken om at vi kun bruger dun, som før kan have været fyld i en hovedpude, gør mig glad - jeg kan rigtig godt lide ideen om, at vi ikke går ud og få produceret nyt dun til vores jakker, men at vi ”genanvender” materiale som allerede eksisterer”.

Just Female er ikke de første til at udtrykke deres interesse i bæredygtighed. Heldigvis kan brandet blot tilføjes til listen over brands, som går forrest i en vigtig sag i modebranchen. Tidligere i år slog Designers Remix et vigtigt slag for bæredygtigheden, ligesom at en undersøgelse satte fokus på, hvordan vi kan gøre vores garderober og måde at shoppe på mere bæredygtig. Modeindusturien er (med god grund) udskældt for at være forurenene, og derfor er det ekstraskønt at se flere og flere brands gøre en indsats for at gøre deres produktion mere miljøvenlig. Vi ELLEsker at branchen som helhed sætter bæredygtighed på dagsordenen.

Priserne på Just Females bæredygtige kollektionen rangerer fra 650 kroner til 1600 kroner, og alle styles er online nu.

Se med i galleriet herunder, hvor vi har samlet hele den bæredygtige kollektion fra Just Female.

Just Female bæredygtig kollektion

Relaterede artikler