Hyldest til Givenchy: Se de mest ikoniske kjoler
Foto: All Over Press
Mode

Hyldest til Givenchy: Se de mest ikoniske kjoler gennem tiden

af Kirstine Juhl 13/03/2018
Hubert de Givenchy, grundlæggeren af det ikoniske modehus med samme navn, gik bort den 10. marts i en alder af 91 år. Som en hyldest til det franske modegeni tager vi her et tilbageblik på hans mest ikoniske kjoler.

Hubert James Marcel Taffin de Givenchy blev født i 1927 og åbnede sin første butik i Paris i 1952. Siden har Givenchy slået sig fast som toppen af den absolutte elite indenfor blandt andet haute couture og kjoler, som flere af de absolut største skuespillerinder og kulturelitens kvinder har sværget til gennem tiden.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Givenchy udviklede sit unikke talent ved blandt andet modehusene Balmain og Dior, før han grundlagde sit eget modeimperie. Og ikke længe efter mødte den unge designer Audrey Hepburn, som siden blev Givenchys favorit-muse, der formede modehuset til det vi kender GIvenchy for idag.

Læs også: Burberry udnævner ny kreativ direktør

På mange måder var Givenchy også den første modeskaber til at forme filmindustriens sans for stil og derved satte et lighedstegn mellem moden og ikoniske, cinematiske øjeblikke. Vi så blandt andet Audrey Hepburn i den lille, sorte kjole i Breakfast at Tiffany’s som Givenchy så berømt designede. Dette var dog langt fra første gang, Audrey Hepburn blev klædt på til biografens store lærred af den franske designer; også i blandt andet filmene Funny Face og Sabrina har Givenchy skabt ikoniske looks til den endnu mere ikoniske skuespillerinde.

Men Hubert Givenchys fingeraftryk bredte sig langt udover filmlærredet. Også historiske kvinder som Jacqueline Kennedy, Grace Kelly og Greta Garbo har han klædt stiligt på gennem tiden.

I nyere tid har skuespillerinder som Margot Robbie og Emma Stone båret Givenchy kjoler til prisuddelinger, og Kim Kardashian er et utal af gange blevet spottet i de eksklusive designs. Som bekendt valgte den amerikanske reality-royale netop en Givenchy brudekjole, da hun i 2016 sagde ’ja’ til Kanye West ved et overdådigt alter i Italien.

Givenchy har på mange måder formet modeindustrien og har i mere end et halvt århundrede været indbegrebet af det franske ord ’chic’. Hans eftermæle vil heldigvis leve videre i modehuset, som Clare Waight Keller nu står i spidsen for som den første, kvindelige kreative direktør i modehuset.

Som en hyldest til det franske modegeni tager vi i galleriet et historisk tilbageblik på de mest ikoniske Givenchy kjoler gennem tiden - fra Hepburn til Beyoncé.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her