hm-pringle-of-scotland-samarbejde-elle-dk.jpg
Foto: PR
Samarbejde

H&M’s designchef: ”H&M’s nyeste samarbejde byder på fantastisk strik til fantastiske priser”

af Nikita Hoffmann Andersen 30/09/2019
H&M har netop afsløret sit nyeste samarbejde med det britiske luksusstrikmærke Pringle of Scotland, og i den forbindelse tog ELLE en snak med Maria Östblom, der er Head of womens wear design i H&M – og vi spurgte hende blandt andet ind til kollektionen og om, hvordan H&M vælger sine samarbejdspartnere.

H&M må være ukronede verdensmestre i kollektioner skabt i samarbejde med andre brands.

I hvert fald er H&M et af de brands, som vi altid kigger mod for at blive begejstret over nye co-labs, og her bliver vi aldrig skuffet.

Fredag den 3. oktober 2019 er H&M igen klar med en spritny kollektion designet i samarbejde med et cool brand med sin helt eget identitet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det er nemlig det over 200 år gamle britiske luksusstrikmærke Pringle of Scotland, som den britiske dronning Elizabeth har gået i siden 1947, der i samarbejde med H&M’s team af designere i kvindeafdelingen har skabt en strikkollektion perfekt til de kolde og mørke efterårs- og vintermåneder, der er på vej.

Pringle of Scotland betegnes som et af verdens ældste luksushuse, og nu har det britiske brand altså slået pjalterne sammen med et af verdens største high-street-huse. Match made in heaven. Faktisk siges det, at Pringle of Scotland var de første til at introducere bløde striktrøjer i materialer som kashmir - og dermed har vi altså meget at takke det traditionsrige brand for.

I forbindelse med samarbejdet har ELLE taget en snak med Maria Östblom, der er Head of womens wear design hos H&M.

Foto: PR
Maria Östblom.

Vi bad hende om at fortælle om kollektionen – og om at gøre os klogere på H&M’s kriterier, når det kommer til at vælge en ny samarbejdspartner:

Fortæl om Pringle of Scotland-kollektionen?

Selv om det er et samarbejde, der indeholder Pringle of Scotlands klassike tern og argyle-mønster, er det ikke sådan, at vi ”bare” har puttet deres print på vores design. Sammen med Pringle of Scotland-teamet og H&Ms printdesignere har vi retænkt printet for at give hele kollektionen et sporty og moderne touch.

Det er en klassisk strikkollektion men med et sporty twist. Hvordan har det været at arbejde med kontraster på den måde?

Det har været en fantastisk og inspirerende rejse. Et team af vores designere tog til UK og mødtes med Pringle of Scotland-teamet, og sammen har de skabt kollektionen ved at inspirere hinanden og komme på nye ideer i forhold til at retænke det klassiske brand.

Foto: PR

Hvordan udvælger H&M sine partnere til et samarbejde, og hvorfor valgte I Pringle of Scotland?

Vi kan godt lide at overraske og skabe noget spændende til vores kunder. Dette gælder for alle de samarbejder, vi laver. De skal tilføje noget til det, vi allerede tilbyder i butikkerne. Til det kommende efterår følte vi for hyggelige strik-items og et traditionel britisk look, så vi var meget begejstrede, da Pringle of Scotland var interesserede i at samarbejde om kollektionen i samarbejde med vores designteam.

Strik er en garderobeklassiker i den skandinaviske garderobe. Udover det faktum at det holder os varm, hvorfor vælger I så at lave en hel kollektion i strik?

Hvem har ikke lyst til at opdatere deres garderobe med et nyt strik-item til de hyggelige, efterårsdage i Skandinavien? Kollektionen er både anvendelig, når du kravler sammen i sofaen med en kop te, og når du går lange raske gåture, f.eks. med din hund.

Læs også: Mytheresa samarbejder med populær taskedesigner om kollektion til fordel for Red Barnet.

Pringle of Scotland er et luksusbrand kendt for sin gode kvalitet. Kan vi forvente den samme kvalitet i denne kollektion?

Man kan forvente fantastisk strik til fantastiske priser. Vi er også meget stolte af, at alle styles er lavet af mindst 50% bæredygtige materialer. F.eks. genanvendt polyester.

Pringle of Scotland har en historie, der kan dateres 200 år tilbage og den britiske kongefamilie er glade for brandet. Har den arv spillet en rolle i samarbejdet?

Helt klart, hvem elsker ikke britisk arv? Pringle of Scotland er et klassisk brand kendt af mange, og det, at vi nu har mulighed for at tilbyde vores kunder sådan en stor kollektion med strik og accessories, føles virkelig godt. Jeg glæder mig til at se, hvordan vores kunder vil style kollektionen.

Kollektionen vil være i butikkerne og på hm.com verden over fra torsdag den 3. oktober 2019 - men du kan allerede nu se hele kollektionen og kampagnebillederne i galleriet herunder:

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her