H&M teamer op med ikonisk parisisk konceptbutik

H&M teamer op med den ikoniske parisiske konceptbutik colette
Foto: H&M

Hvis der er én butik, som enhver fashionista lægger vejen forbi, når turen går til Paris, er det konceptbutikken colette, som nærmest har opnået en ikonisk status gennem tiden.

Derfor må det også være dagens bedste nyhed, at H&M tilføjer endnu en genistreg til deres designsamarbejder gennem tiden - denne gang med den parisiske konceptbutik colette.

Samarbejdet med colette består at en eksklusiv tilføjelse til H&M's populære Studio AW17-kollektion, som lanceres til efteråret. 

Læs også: Liv Tyler har kastet sin kærlighed på dansk brand - og en helt særlig kjole

H&M Studio x colette-kollektionen vil bære præg af den blå farve, som altid har været en del af colettes signatur:

”Vi havde den moderne kvinde i tankerne med denne kollektion, og hvad hun behøver i sin garderobe – skarpe frakker, lette kjoler, smuk strik og statement accessories”, fortæller Pernilla Wohlfahrt, H&M’s Head of Design og Creative Director'

Kollektionen lanceres d. 21. august 2017 og vil være tilgængelig i colette og på colettes hjemmeside i to uger sammen med udvalgte styles fra H&M Studio AW17-kollektionen, som derefter lanceres i resten af verden den 14. september 2017 i udvalgte H&Ms butikker og online. 

Du kan se hele H&M Studio x colette-kollektionen i galleriet, og vi behøver næppe at understrege, at vi nu kun glæder os endnu (endnu!) mere til H&M Studio AW17-kollektionen. 

H&M Studio AW17 x colette-kollektionen

 

 

Relaterede artikler