Mode

Hilsen fra chefredaktricen

af Laura Lawaetz 4/04/2014
ELLEs chefredaktrice Cecilie Christiansen byder velkommen til det nye maj-nummer...

Det nye ELLE rammer gaden mandag d. 7. april (køb det allerede nu på din iPad) og ELLEs chefredaktrice Cecilie Christiansen byder her velkommen til det nye magasin, der sætter fokus på luksus i hverdagen og dét at forbruge med omtanke...

Under den Københavnske modeuge blev ELLE-redaktionen fragtet standsmæssigt rundt mellem shows i vores tjekkede Audi'er, og snakken mellem ELLEs redaktionschef, Malou, ELLEs kreative chef, Stine, og undertegnede faldt naturligt nok på luksus. Malou og jeg var straks enige om, at netop det at have en chauffør må være det ultimative. At blive hentet derhjemme og ankomme på redaktionen hver dag i stiletter (og ikke med dem i tasken), med hår, der sidder, som da vi forlod hjemmet, og uden at være lidt (for) varm i kinderne. For Stine derimod var det at have en personlig kok det ypperste. En, der har klaret aftenens middag, når man selv kommer træt hjem. Bevares, det gad jeg egentlig også godt. Men det bliver nok i et andet liv - selv om min skandinaviske mand mener, at jeg i den grad allerede har begge dele...

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

For det er luksus, at selvsamme chauffør/kok/ægtemand serverer soyalatte på badeværelset, mens jeg når min morgenrutine med alt fra serum til parfume. At havregrøden garneres med kanel, bananer, revet æble og hjemmeristede mandler. At Irma.dk leverer mine tunge (økologiske) indkøb til fjerde sal. At min kosmetolog, Sultana, finder tid til mig med under 24 timers varsel. At turen til arbejdet er langs vandet hele vejen og på under 15 minutter på cykel. At min søster dropper forbi med hjemmebagte speltboller (som får en ordentlig omgang Thise-smør med sydesalt). At jeg støtter en god sag, mens andre får glæde af mit aflagte tøj på Fashion-resales.dk. At min datter lige har sendt mig et af sine uforlignelige smil, og at jeg shopper præcis de køb, jeg har drømt om. Hverdagen er i både små og store glimt fyldt med luksus - og cyklen er da trods alt et sundere transportmiddel…

ELLEs mission er netop at inspirere til luksus i din hverdag. Fra de oplagte shoppesider med mode, beauty og interiør i alle prislejer til vores ernæringsekspert Louise Mengs nemme tips til større velvære gennem din kost. Men: Vores mission er i den grad også at opfordre til at forbruge med omtanke. Luksus eller ej. Og i denne udgave kan du således læse om den ultrachikke tænketank Ever Manifesto, der har været sparringspartner på dette års (som altid superlækre) H&M Conscious Collection. De har udviklet et manifest, der lærer kommende designere, hvordan de kan integrere bæredygtighed i tøjet fra første færd. Vi har også mødt den nye franske ambassadør i Danmark, der kommer direkte fra stillingen som menneskerettighedsambassadør inkl. et besøg på Rana Plaza - tekstilfabrikken i Bangladesh, der fik lov at styrte sammen over 1.100 arbejdere, fordi ejerne ville have produceret mere tøj til det umættelige marked.
Moden og vores forbrug i øvrigt har i den grad en pris. Og vi har alle et ansvar for, at den ikke bliver for høj. Også dét er at vise overskud i hverdagen.

Rigtig god læselyst,

Psst.. Køb allerede nu det nye maj-magasin på din iPad - download via app'en her eller klik på forsiden nedenfor.


Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her