Her er det nye designsamarbejde du skal kende til: Repetto by Sia
Foto: Repetto
Repetto x Sia

Her er det nye designsamarbejde du skal kende til: Repetto by Sia

af Christine Aaby Reitoft 3/10/2018
Det franske skomærke Repetto har netop løftet sløret for et spændende designsamarbejde med den australske sangerinde Sia, som har genfortolket tre af mærkets styles.

Det franske danse- og skomærke Repetto har netop annonceret, at de i fællesskab med den Grammy-nominerede popsangerinde Sia, har skabt en capsule-kollektion under navnet 'Repetto by Sia'.

Samarbejdet har resulteret i, at tre af Repettos signatursko er blevet genfortolket af Sia med afsæt i sangerindens mantra ”I love you, keep going”.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Den første style går under navnet ”Sophia Ballerina” og fås i en sort, hvid og sort-hvid version med en stor sløjfe foran, som minder Sias ikoniske paryk. ''Sophia Ballerina' kan forudbestilles på Repettos hjemmeside frem til den 21. oktober, mens de resterende styles kan købes fra den 25. februar 2019.

Den 42-årige sangerinde har gennem sin karriere modtaget ni Grammy-nomineringer og kan desuden bryste sig af at være en af de mest streamede kunstnere i verden. Hendes største hits tæller blandt andet Elastic Heart, Big Girls Cry og Chandelier, som konstant blev spillet i radioen i 2014. Derudover har hun også skrevet en række superhits for nogle af verdens største kunstnere heriblandt Beyoncé, Rihanna og Katy Perry.

Udover hendes åbenlyse sangtalent, så er Sia også kendt for hendes stærke og udtryksfulde danseoptrædener og musikvideoer – tænk eksempelvis bare på den ikoniske musikvideo til megahittet Chandelier, hvor man ser den dengang 11-årige danser Maddie Ziegler springe akrobatisk rundt i et øde og skummelt boligkompleks iført en platinblond paryk og hudfarvet bodystocking.

Læs også: Julie Fagerholt går sammen med H2O om ny kollektion.

Repetto trækker også tråde til danseverdenen. Faktisk så startede det franske luksusmærke i 1947 udelukkende med at fremstille balletsko, og derfor synes Repetto at være et oplagt valg for Sias debut som modedesigner.

I en pressemeddelelse udtaler de to partnere, at de deler værdierne bevægelse, dans, stil og frihed, hvilket også vidner om, at de er et match made in heaven.

Psst... Se flere billeder af den fine 'Sophia' ballerina i galleriet...

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her