Sporty trend Her er brandet, du skal kende, hvis du elsker de trendy, grå sweatshirts

Annonce

Hvis 2020 skulle opsummeres med én bekædningsgenstand, ville det uden tvivl være den sporty, oversized sweatshirt, som it-girls verden over styler med alt fra matchende sweatpants, yoga-tights, shorts, jeans i alle afskygninger, midi-skirts og så videre…

Styling-mulighederne er nemlig uendelige, og det er måske netop derfor, det superbehagelige look har vundet indtog – både som lounge-wear under corona-lockdown, men i den grad også ude i den virkelig verden både før og efter.

I dag er athleisure-wear nemlig ikke længere forbeholdt hiphoppere, og alt fra løse sweatpants og sneakers sættes rask væk sammen med feminine toppe og ditto smykker som en integreret del af hverdagsgarderoben. Dét ses ikke mindst på Instagram og i gadebilledet, men også på de internationale catwalks, hvor brands som Victoria Beckham, Hermés, Lacoste og Max Mara særligt satser på college-looket. 

Og i jagten på at mestre det cool og afslappede hverdagslook, skal du kende mærket Ball.

Foto: ELLE

For i år genopstår den ikoniske Ball Original-sweatshirt – sammen med resten af Ball Original-kollektionen, der består af jeans og T-shirts – efter mere end 20 års dvale. Kort sagt: Ball is back!

Trænger du i den forbindelse lige til en update på Ball? Here goes:

Brandet blev grundlagt i 1974 af Aldo Ciavatta i byen Rimini i Italien, og efter det kom til skandinavien i 1976, blev det for alvor toneangivende i den skandinaviske modeverden. Særligt når det kom til 80’erne og 90’ernes normcore-look a la jeans, T-shirts og sweatshirts, som vi stadig tyer til i dag. Det er fx Ball, du skal takke for alle de stone-washed jeans, du garanteret har ejet i årenes løb, for det var netop det brand, der i 1982 eksperimenterede med at hælde pimpsten i vaskemaskinen og således udviklede stonewash-metoden. I 1998 døde brandets ejer, og Ball blev lukket ned, men nu, mere end 20 år senere, er det genopstået, og timingen kunne ikke have været bedre! 2020 er nemlig sweatshirtens år!

Vi har trawlet Balls hjemmeside igennem og udvalgt vores favoritter i form af sweatshirts, hoodies, T-shirts og jeans, der tilsammen udgør det trendy, sporty look, som har taget både Instagram og gadebilledet med storm.

I galleriet herunder kan du se vores 10 Ball-favoritter:

Ball-favoritter (native digitorial)

Relaterede artikler