Foto: Petra Kleis
Phanta

Hannah Løffler om Phanta: "Vi laver produkter, vi selv mangler"

af Nikita Hoffmann Andersen 13/10/2020
Tidligere i år lukkede Hannah Løffler og hendes partnere bureauet Social Zoo, og kort tid efter begyndte navnet 'Phanta' at florere på Instagram. Men hvad er Phanta? Vi fangede Hannah til en snak...

Hvad er Phanta?

Den korte forklaring er, at Phanta er et superoptimistisk life merchandise-brand og et kreativt bureau. Det betyder blandt andet, at vi kommer til at sætte meget pæne produkter i verden, vi selv synes, vi mangler i vores liv. Det er for eksempel vores nuværende drop - som er vores Jumbo Mesh-net lavet af recycled polyester. Og så bliver drop 2 noget nyt. Vi arbejder meget intuitivt, og der bliver stor fokus på de helt rigtige kreative partnerskaber. Phanta er den perfekte mulighed for os personligt til at skabe lige, hvad der passer os og samtidig have det utrolig sjovt.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Du og dine partnere Pernille Teisbæk og Barbara Saouma har lukket Social Zoo. Var Phanta en del af årsagen?

Det var slet ikke en årsag nej. Phanta opstod som en lykkelig mulighed for mig, efter beslutningen om at lukke Social Zoo var truffet, og nedlukningen var startet. Jeg havde egentlig ikke troet, jeg skulle igang med et nyt iværksættereventyr allerede - oveni at jeg skulle lukke Social Zoo ned. Men når bolden lander helt rigtigt, er man jo nødt til at drible med den.

Phanta er grundlagt af creative director Stinne Marie Wilhelmsen, designer Louise van Hauen og dig som manager. Hvad kan Louise og Stinne, som du ikke kan, og omvendt?

Stinne og Louise har jo en baggrund indenfor design, hvilket jeg ikke har. De har begge været partnere og kreative i brandet Carcel. Derudover har Louise været designer hos Louis Vuitton, og Stinne har arbejdet som art director på store bureauer i New York. Jeg har jo en helt anden baggrund og netværk, som jeg nu får mulighed for at bruge på en helt anden måde, end jeg har gjort de sidste mange år i Social Zoo.

Der findes allerede enormt mange brands i verden. Hvorfor synes I, Phanta skulle eksistere, og hvad kan det, som ikke allerede findes?

Der findes alt for mange brands, ting og sager i verden. Det kan vi godt blive enige om. Derfor har det også været helt afgørende, at alt, hvad vi sætter i verden, har et formål - til at starte med i vores egne liv. Vi kommer kun til at sætte produkter i verden, vi selv synes, vi mangler. Og så har det fra start af været fuldstændig afgørende, at alt er ansvarligt produceret ordentligt og i en meget afbalanceret mængde.

Hvordan kom I på navnet?

Det er inspireret af instagramsprog: forkortelser og topinterne måder at kommunikere med med sine 'Phab Phriends' på. Det er bare en forkortelse for phantastisk.

Hvad kan vi se frem til fra Phantas side?

Vi har oplevet en helt vild respons på vores første drop, der var en mini pre-order. Og den kommer igen her i november, hvor vi slår et lidt større brød op omkring det. Derudover kommer vi til at have nogle specielle versioner af den eksklusivt hos Holly Golightly. Det næste, der er på trapperne herefter, bevæger sig mere indenfor tekstilgenren. Og så er der et keramik-drop og en speciel summer-collection i pipeline herefter. Produkterne bliver ikke nødvendigvis sæsonbaseret eller konsekvente, men til gengæld meget intuitive og fyldt med livsglæde.

Læs også: 10 bud på de cool, løse læderbukser

Du skal stadig fungere som agent for Pernille Teisbæk og Emili Sindlev. Hvordan supplerer de to jobs hinanden for dig?

Jeg har været agent for Pernille i snart 8 år, og det er et partnerskab, der betyder meget for os begge to. Vi har været igennem utrolig meget sammen og har altid haft en enorm synergi omkring Pernilles brand. Der er lidt yang og yang over os, og derfor er jeg sikker på, at vores samarbejde kommer til at strække sig langt ud i fremtiden. Derfor har det også altid føltes enormt naturligt, at jeg var Pernilles agent ved siden af alle mine andre projekter, både før, under og nu efter Social Zoo. At være agent for Emili er faktisk forholdsvist nyt for mig, da hun tidligere har været repræsenteret af andre agenter under Social Zoo. Men jeg vil sige, at også det er kommet utrolig naturligt for mig og er et samarbejde, jeg allerede nyder utrolig meget. Jeg ved ikke, hvordan de to jobs komplimenterer hinanden, men min hjerne har altid fungeret godt med mange bolde i luften, og jeg synes, det er dejligt, at der er flere steder, jeg kan placere mine idéer og initiativer, idet de ikke altid passer ind de samme steder.

Se Phantas nuværende drop i galleriet herunder og følg @phanta_enterprises på Instagram:

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her