Haniel Jewelry: Det nye smykkebrand, du skal kende
Foto: PR
Mode

Haniel Jewelry: Det nye smykkebrand, du skal kende

af Elisabeth Uldall Juhl 5/05/2017
Bæredygtige smykker med et udefinerbart twist. Sådan beskriver Haniel Khamseh sit nystiftede smykkebrand Haniel Jewelry, der i den grad er værd at holde øje med. ELLE har mødt designeren til en snak om tankerne bag det nye smykkebrand…

Et nyt smykkebrand har netop ramt den danske modescene: Haniel Jewelry.

Det er duoen Haniel Khamseh og Niels Monies, der står bag det nystiftede smykkeunivers Haniel Jewelry. Et brand, der i høj grad dyrker bæredygtighed og godt håndværk kombineret med et stilrent skandinavisk design. Deres smykker er elegante og klassiske, og der er kælet for hver enkelt detaljerne. Alle smykker er designet og smedet i København og lavet af 18 karat guld og ædelstene.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Her på ELLE-redaktionen er vi altid interesseret i nye brands, og derfor tog vi en lille snak med designeren Haniel Khamseh om designerdrømme og det nystiftede brand Haniel Jewelry.

Hvordan fandt du ud af, at du ville være smykkedesigner – og hvordan opstod Haniel Jewelry?

"På et eller andet plan, har jeg altid vidst, at jeg havde lyst til at være smykkedesigner. Jeg har dog haft en masse ting, jeg gerne ville nå i min karriere og i mit personlige liv, før jeg følte mig mentalt klar til at kaste mig ud i at være selvstændig smykkedesigner. Da jeg var klar til at tage springet og forfølge kreativiteten, efterspurgte jeg en dygtig guldsmed i mit netværk. Gennem min bror mødte jeg Niels Monies. Ved vores første møde på Coffee Factory, var der bare ingen tvivl om, at vi skulle designe smykker sammen. Det er 2 år siden i dag, hvor vi netop har lanceret vores første smykkekollektion."

Hvor finder du inspiration til dine smykker og er der nogle særlige kendetegn?

"Inspiration kommer til mig på alt fra badeferier til storbyferier, hvor jeg finder sjove ting i specialbutikker. Men det kan ligeså vel være klinkerne på mit badeværelse, der inspirerer mig, eller de marrokanske tæpper, vi har på gulvet i vores stue. Haniel Jewelry er tyngde i materiale og lethed i udtryk. Det er klassiske smykker, men med en twist. Særlige kendetegn er eksempelvis, at diamanterne aldrig er symmetrisk sat sammen, men har en skævhed over sig, der dog alligevel harmonerer i udtrykket. Det er de små detaljer, der gør smykkerne unikke, som eksempelvis den enkelte brillant, sat i enden af twistringen, som ikke springer dig flashy i øjnene, men som du ved er der."

Din personlige favorit i kollektionen?

"Det er virkelig svært at vælge en personlig favorit, da jeg i øjeblikket stabler drop-ringen i tre farver sammen med en enkel bridge ring på samme finger - altså fire ringe på én. Det ligner en stor chunky ring, og det ser råt og stilet ud på samme tid. Hvis jeg dog skulle vælge en favorit, så ville det være min string halskæde, som jeg aldrig tager af."

Hvem er Haniel Jewelry-kvinden?

"Vores første kollektion er the Maverick Collection, som repræsenterer kvinden, der tør være sig selv. Man kan sammensætte smykkerne på så mange forskellige måder og finde sin helt eget personlige udtryk. Haniel Jewelry-kvinden er selvsikker, og ved hvad hun kan lide. Hun er elegant og rå i sin stil, og hun går aldrig på kompromis med kvalitet."

Haniel Jewelry har allerede netop åbnet en webshop, hvor du kan finde de elegante styles fra den nylancerede kollektion. Se hele kollektionen på Haniel Jewelrys webshop her.

I galleriet nedenfor har vi samlet udvalgte smykker fra Haniel Jewelrys nye kollektion…

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her