Gigi Hadid på forsiden af den første udgave af Vogue Arabia - iført slør

Gigi Hadid på forsiden af den første udgave af Vogue Arabia - kun iført slør
Foto: All Over Press

Gudesmukke Gigi Hadid er på forsiden af endnu et Vogue-magasin, og denne gang pryder hun den første udgave af Vogue Arabia, hvor hun kun er iført det smukkeste perlebesatte slør. 

Den 21-årige topmodel er halvt palæstinenser, og udgivelsen af Vogue Arabia, herunder æren af at være på den første forside for det arabiske modemagasin, betyder derfor noget helt specielt for topmodellen. Derfor var det også en lang og betydningsfuld tekst, som Gigi postede sammen med billederne af de to smukke forsider på Instagram:

”Jeg synes, at det smukke ved, at der findes internationale Vogue-magasiner er, at som modefælleskab har mulighed for at fejre og dele forskellige kulturer med verden. Ved at være halvt-palæstinenser betyder det alverden for mig at være på den første forside (nogensinde) af @voguearabia, og jeg håber, at dette magasin vil vise et andet lag af modeindustriens ønske om at forsætte med at acceptere, hylde og indarbejde alle mennesker og få alle til at føle, at de har modebilleder- og øjeblikke, som de kan relatere til… og lære ay vokse i at gøre dette. Tak @deenathe1st for din vision og for at have mig på denne forside… skudt af fantastiske @inezandvinoodh – masser af kærlighed.” 

Læs også: Gigi Hadid: "Hvis folk ikke kan lide det jeg gør, så kan de kigge den anden vej"

Det er ikke første gang, at Gigi Hadid viser, at hun er stolt af sine palæstinensiske rødder. Sidste år postede hun et billede, hvor hun sammen med sine venner fremviste nogle henna-tatoveringer på hænderne med teksten ”...halv palæstinenser og stolt af det”.  Dertil deltog hun, sammen med sin søster Bella Hadid i en demonstration i januar 2017 mod Donald Trumps immigrationspolitik.

Med forsiden for Vogue Arabia kan den unge topmodel nu bryste sig af intet mindre end 21 Vogue-forsider, hvilket gør, at hun snart slår rekorden for flest Vogue-forsider, som pt. besiddes af Lauren Hutton med 26 Vogue-forsider i bagagen. 

Se de to smukke forsider af Gigi Hadid på forsiden af Vogue Arabia nedenfor: 

 

Et opslag delt af Vogue Arabia (@voguearabia) den

1. Mar 2017 kl. 9:01 PST

 

Et opslag delt af Vogue Arabia (@voguearabia) den

1. Mar 2017 kl. 9:05 PST

 

 

ELLEs nyhedsbrev

Relaterede artikler