Gigi Hadid i dansk design til Paris Haute Couture

Hvis der er ét dansk brand, der bliver ved og ved med at poppe op på nogle af verdens største it-girls verden over, så er det danske Designers Remix.

Tidligere er både Kendall Jenner og Kylie Jenner spottet i et outfit fra det danske brand, og nu er Gigi Hadid spottet i Designers Remix for anden gang inden for kort tid!

Se også: Paris Haute Couture: Gigi Hadid i front for Chanel

Denne gang var det på vej til et møde med Karl Lagerfeld på Chanels hovedkontor under Paris Haute Couture Fashion Week, at Gigi lignede en million i en grå strikkjole fra Designers Remix, knælange grå støvler og et par cool solbriller til.

Kjolen, som Gigi Hadid bar, er fra Designers Remix Pre-Spring 16-kollektion og har modelnavnet 'Ripley Drape Dress'. Kjolen er desværre udsolgt i den grå farve, men kan købes online i cream og sort til 1600 kroner.

Læs også: Mandagsmuse: Gigi Hadid

I galleriet har vi samlet alle andre anledninger, hvor topmodeller og it-girls er spottet i Designers Remix.

 

Relaterede artikler