Freya Dalsjø lancerer bæredygtig kollektion i samarbejde med Lindsey Wixson
Foto: PR
Mode

Freya Dalsjø lancerer bæredygtig kollektion i samarbejde med Lindsey Wixson

af Nanna Danborg-Aamand 17/05/2018
Under Copenhagen Fashion Summit 2018 lancerede Freya Dalsjø en fin og bæredygtig capsule-kollektion i samarbejde med den tidligere topmodel, Lindsey Wixson. Kollektionen, der er lavet på rene naturmaterialer, kan udelukkende købes i Freya's webshop. Se hele kollektionen her...

Den 15. og 16. maj 2018 åbnede DRs Koncerhus dørene for den 6. udgave af Copenhagen Fashion Summit, der er verdens førende event indenfor bæredygtig mode.

Her blev de mest kritiske miljømæssige, sociale og etiske problemer fra modeindustrien diskuteret, mens nye bæredygtige arbejdsmetoder og koncepter blev vist frem.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Flere af modebranchens store navne var i år med til at gøre en forskel, blandt andre eventens hovedtaler, Stella McCartney, der selv arbejder for en bæredygtig modeindustri, og entreprenøren, David Roberts, der talte om jordens tilstand, og om hvordan modeindustrien er den næststørste miljøsynder i verden.

Læs også: Her er de 6 bæredygtige brands, du skal kende lige nu

Kronprinsesse Mary, der er protektor for Copenhagen Fashion Summit åbnede eventen på andendagen og flere kendte ansigter, som blandt andre skuespillerinden, Connie Nielsen, og influencerne, Darja Barannik og Bryan Grey Yambao, var også en del af gæstelisten.

Én ting er sikker; dette års Copenhagen Fashion Summit var et event, som gjorde en forskel - og så gav det os også en af sommerens bedste, bæredytige modenyheder.

I forbindelse med det to dages-event har designeren, Freya Dalsjø, nemlig netop lanceret en bæredygtig capsule-kollektion i samarbejde med den tidligere model og Karl Lagerfeld-muse, Lindsey Wixson.

Læs også: Nu åbner dansk mode-darling endelig sin første butik

Siden Freya Dalsjø startede sit brand i år 2013, har alle hendes kollektioner helt naturligt inkorporeret bæredygtighed, lokal produktion, holdbart design og respekt for ressourcer, så da Lindsey Wixson spurgte Freya, om de skulle samarbejde om en 100% bæredygtig og økologisk kollektion, som samtidig repræsenterede det fineste indenfor design, var Freya med det samme interesseret.

Materialerne til den nye kollektion er rene naturmaterialer i bomuld, silke og uld, og så stammer de alle enten fra Italien, Holland eller Tyskland - og helt i tråd med kollektionens hensigt er de alle GOTS-certificerede.

Der indgår også overskydende materialer af bomuld og silke fra tidligere kollektioner, og både farver og snit er designet helt klassisk, så tøjet ikke kun kan holde en enkelt sæson, men derimod være en fast del af garderoben - måske endda i en hel menneskealder...

Alle de fine items er nemlig tænkt til at kunne bruges af flere generationer, så kollektionen ikke bliver en del af 'take, make og waste'-kulturen.

Læs også: Cara Delevingne poserer med løve i ny Tag Heuer-kampagne

Kollektionen sælges udelukkende via Freya Dalsjøs webshop, som bliver lanceret i forbindelse med lanceringen af kollektionen, og den består af ca. 12 sommer-items lige fra shorts, kjoler og nederdele til bluser og overtøj. Priserne er mellem 850 kroner og 4500 kroner.

Se hele Freya Dalsjøs X Lindsey Nixons fine og bæredygtige capsule-kollektion i galleriet nedenfor:

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her