chanel-jakker-elle-dk
Foto: Imaxtree
Pop-up shop i København:

Eksklusiv pop-up shop fyldt med vintage Chanel-jakker kommer til København

af Siw Melchiorsen 13/09/2019
Har du også et bankende hjerte for vintage og mode? Så er der fantastiske nyheder forude, for i næste uge åbner KERN1 en pop-up shop i København. Og pop-up shoppen består udelukkende af skønne vintagejakker fra Chanel. ELLE tog en snak med kvinden bag shoppen, Tami Kern, om hvorfor jakkerne fra Chanel stadig får vores hjerte til at banke...

Sidste sommer lancerende hollandske Tami Kern Europas første webshop, der udelukkende sælger håndplukkede vintagejakker fra Chanel. Og nu, blot ét år efter, åbner hun i samarbejde med hybridhuset The Audo en pop-up shop i København, og du er inviteret med!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

KERN1 opstod ud fra Tamis egen kærligheden til vintage - og som hun selv beskriver dem; pre-loved – jakker, og ønskede med sin webshop at skabe en platform, der udelukkende fokuserer på Chanel-jakker og deres betydningsfulde historie. Af samme grund er Tami derfor selv med ind over processen hvor hver enkelte jakke håndplukkes ud fra stand, stil og historie.

Billedet herover viser et udvalg af de håndplukkede vintage Chanel-jakker, der forhandles på KERN1, og du kan se meget mere på Instagram-profilen HER.

De fleste kender Chanel for det tidløse design og de eksklusive detaljer, men hvad er det, der gør, at Chanel-jakken stadig er top-aktuel til kvinden anno 2019? Vi spurgte kvinden bag KERN1, Tami Kern:

”Jeg tror på, at nøglen til at skabe tidløse designs ligger i at barbere objektet ned til dets grundlæggende træk. Skabe et simpelt design, som er skræddersyet til de menneskelige behov og oversat til de ultimative proportioner – alt sammen forenet i et design. Det vil i min optik altid forblive aktuelt og kunne modstå tidens test."

Og især Coco Chanels evne til at skræddersy sine designs til de menneskelige behov fremhæver Tami som en væsentlig faktor for, at Chanel-jakken stadig er så aktuel den dag i dag:

Da Coco begyndte sin karriere i begyndelsen af ​​1900'erne, var kvinderne i den tid iført trange korsetter, store nederdele og upraktisk tøj. Hun var selv en moderne og aktiv ung dame, der kunne lide sport og at ride på heste, hvilket datidens tøj ikke tillod hende. Så hun begyndte at designe. Chanel forstod, hvad kvinder ville have, fordi hun var en kvinde, og hun designede primært til sine egne behov: hun ville være komfortabel og elegant på samme tid, og hun startede med intet mere end den kvindelige krop og byggede op derfra. Hele sit liv arbejdede hun med at skulpturere den ultimative silhuet for kvinder, og hun vidste, at den menneskelige krop altid er i bevægelse. Dermed er jakkerne et resultat af årtiers undersøgelse af kvinder og deres krops behov, og således giver de absolut bevægelsesfrihed, lyser din figur op på alle de rigtige steder og er pyntet med elementer, der får dig til at se og føle dig chic – det er tidsløst og præcist hvad kvinder vil have,” fortæller Tami Kern.

Læs også: Vestiaire Collective: ”Disse brands skal du gå efter, når du shopper second hand".

Pop-up shoppen i samarbejde med hybridhuset, The Audo, opstod ud fra tanken om, at jagten på den helt perfekte jakke er en omhyggelig proces, der ofte kræver, at den både ses, mærkes og prøves på i virkeligheden, før det kan afgøres om lige netop dén jakke er det helt rigtige match. Og hvis du tror, at den slags kun er for særligt inviterede, kan du heldigvis godt tro om igen.

Pop-up shoppen er nemlig åben for alle fra fredag d. 20. september kl. 11-18.00 til lørdag d. 21. september fra kl. 11-14.00, hos The Audo beliggende på Århusgade 130, 2150 København.

Priserne varierer fra 5.225-14.925 kroner, og jakkerne er tilgængelige i et mix af forskellige størrelser, modeller og farver. Så tag din veninde, søster eller mor under armen og gå på opdagelse i et vintage Chanel-univers – og hvis pengepungen ikke rækker til en af de vintage Chanel-kreationer så frygt ej, for du kan stadig prøve, drømme, og hente inspiration - og så kan det jo være, at du går derfra med motivationen til at spare sammen til lige netop dén Chanel-jakke, som du ikke kan leve uden…

Psst! Se med i galleriet nedenfor og få et smugkig på hvad pop-up shoppen bl.a. indeholder:

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her