Foto: Mos Mosh
Annonce

Efterårsmoden 2019 tager dig med til sensuelle Buenos Aires

af annonce 17/08/2019
Danske Mos Mosh drages af historiske og eksotiske kroge af verdenen, når de designer deres kollektioner og skyder kampagner. Denne gang går turen til sydamerikanske Buenos Aires, hvor tangoen fylder gaderne og byder op til sensuel efterårsdans.

Det er ikke uden grund at Buenos Aires bliver kaldt for Sydamerikas Paris. Den argentinske hovedstad summer af kærlighed – dog i en mere temperamentsfuld og sensuel version, end den vi forbinder med ’pæne’ Paris. Men ligesom Paris, er Buenos Aires også en by, der tiltrækker modehuse, og således finder vi i efteråret 2019 danske Mos Mosh på argentinske breddegrader, hvor den kulørte, lidenskabelige og sanselige storby danner kulissen for brandets efterårskampagne.

De historiske bygninger i kvarteret Palermo, der blandt andet inspirerede Francis Ford Coppola til filmen Tetro (2009), var det, der kunne drage Mos Mosh hele vejen fra Danmark til Sydamerika. Her er der nemlig en helt unik diversitet, der fylder gaderne mellem hjørnecafeerne, hvor den social-realiske nostalgi stadig hænger i gardinerne og de lokale sidder bøjet over dagens avis med en espresso, mate eller et glas Malbec. Når eftermiddagslyset falder gyldent over de regnbuefarvede, lave casas chorizo, stemmer mændene for og tangoens forførende magi indtager og overtager gaden.

CAMPAIGN VIDEO AW19 - MOS MOSH from MOS MOSH on Vimeo.

Det helt særlige, safrangule skær, der bader Buenos Aires’ kvarterer i de gyldne timer inden solnedgang, og den sensualitet, der vækkes i byen på netop dette tidspunkt, er netop dét, der er essensen af Mos Mosh' efterårskollektion. Det kommer særligt til udtryk i Buenos Aires’ gader, hvor tøjet bliver tilført en ekstra dimension af stemning og eksotisk urban passion.

Mos Mosh er kendte for deres klassiske suits, og den historie, der ligger i den slags skrædderkunst, underbygges af byens fortidskarisma, der pibler frem i udskårne døråbninger, i kunsten på væggene på de lokale restauranter og i den traditionsrige kultur, hvor døgnrytmen synes så fjern fra den, vi kender hjemmefra. Design og historie forenes smukt i Mos Mosh' efterårskampagne, hvor en paisley-printet kjole med flæsekant får med ét en sensualitet i de argentinske omgivelser, hvor kønsrollerne – måske – stadig er mere herskende, og hvor kvinder spiller på alle deres feminine attributter, når de klæder sig på. Således synes en herreinspireret ternet blazer pludselig også uendeligt kvindelig, når den sættes sammen med kjolen i en smuk, gylden kombination.

Foto: Mos Mosh

Samtidig har Mos Mosh fundet ind til den pulsåre i den argentinske hovedstad, der pumper moderne rytmer og nostalgiske slag taktfuldt gennem byens gader – præcis som Mos Mosh forener det klassiske og det moderne i deres kollektioner. En stribet jakke i uld over en t-shirt med print og smalle jeans ser således funky ud i kontrast med de historiske urbane kulisser, ligesom et herreinspireret ternet suit ser ultra-chikt ud i ’hårde’ maskuline omgivelser på en traditionel bar. Kollektionen rummer desuden som noget nyt fra efteråret 2019 fire par støvler, der alle er lavet i 100% læder og har enkle, gyldne detaljer. Støvlerne er det fineste match til kollektionen, og kan alt efter mikset med jeans, kjoler eller nederdele skabe rå eller sofistikeret kontrast til outfittet.

Med andre ord er de let-brændte nuancer, de bløde silhuetter, mønstrene og legen med kontrasten af det feminine og maskuline og det moderne og klassiske den optimale inspiration til at varme efterårsgarderoben hjemme i Danmark op, hvor alt hurtigt kan blive gråt-i-gråt.

Se med i galleriet nedenfor, og lad dig inspirere af Mos Mosh' AW19 kampagne skudt i Buenos Aires.

Læs mere om Mos Mosh her

Mos Mosh og bæredygtighed

Mos Mosh bygger på et fundament af godt håndværk og socialt ansvar, hvor bæredygtighed er en nøgle til forretningen. Mos Mosh har en 'show it, don't tell eit'-tilgang til bæredygtighed og har derfor valgt at omdanne kernen i Mos Mosh' essentielle bestseller-produkter til 100% bæredygtige produktion ved brug af genanvendt polyamid og bæredygtig bomuld.

Mos Mosh er desuden medlem af BCI - Better Cotton Initiative - der lærer landmænd at bruge mindre vand og færre kemikalier og pesticider i produktionen, og brandets hovedleverandør af denim er netop i gang med at omlægge til 100% bæredygtigt produktion.

Mere end 90% af Mos Mosh' produktion er i Europa, hvilket både reducerer kulaftrykket i tranport, og samtidig sikrer arbejdvilkår, der er i overensstemmelse med europæisk arbejslovgivning.